On the road again

I sidste uge, torsdag aften faktisk, kørte den snart 6-årige og jeg fra Århus til Frederikshavn. Det gjorde vi fordi Skibsrederen var på et lille job i det nordligste af Danmark og vi ville gerne med. Køreturen tog små to timer, og jeg nød hvert sekund. Det mindede mig nemlig om noget godt, noget rart, noget der var engang, for ikke engang særlig lang tiden siden.
Da vi boede i København, havde jeg jævnligt nogle arbejdsdage i Jylland, altid to af gangen og altid undervisning med en af verdens bedste kolleger. Skibsrederen var og er utilregnelig* som barnepasser, derfor tog den dengang snart 2-årige og snart 3-årige med til Jylland og blev passet og plejet og underholdt og forkælet hos sin mormor.
Efter to lange arbejdsdage hentede jeg ham, vi spiste aftensmad hos mormor, og så gik turen hjemover. Altid den lange køretur over broen. Det var det allerbedste.
Just me, the road, the darkness, the radio and the kid. The kid sov som regel ret tidligt.
Årh, hvor jeg nød roen, fordybelsen og refleksionen, mens jeg krydsede landet og nærmede mig Vesterbro. Hvis Skibsrederen var hjemme ringede jeg til ham, når jeg kørte under banen ved Sydhavn Station og sagde at jeg var på Flensborggade. Så vidste jeg nemlig han stod klar til at tage imod sovende barn, når vi holdt på Enghave Plads.
Hvis han ikke var hjemme ville jeg parkere foran lejligheden, gå ind og åbne hoveddør og lejlighedsdør. Den lille dreng ville blive båret op og puttet i sin min seng. Når hans åndedræt igen var tungt og roligt gik jeg ned og flyttede bilen på plads og aaaaah, vi var hjemme igen. Jeg elskede den rutine, og turen torsdag aften mindede mig om den.  Det var en lise for sjælen.
Og det glas rødvin og den smøg jeg røg ud af vinduet inden jeg selv gik i seng er nogle af de bedste glas rødvin og blå kings jeg har indtaget - nogle af de bedste.

* Skibsrederen er ikke utilregnelig som barnepasser, han blev bare meget tit sendt afsted på rejse med timers varsel, ellers er han altså en udemærket far