søndag den 28. februar 2010

Helmig'ske tanker

I fredags var jeg til Thomas Helmig koncert, på hans hjemmebane dvs. Århus. Set-uppet var middag kl 18 på koncertstedet, øl & vin ad libitium frem til kl 21, hvor Mr. Sex on legs gik på scenen. Her er en ufuldstændig og nok ikke helt kronologisk liste over tanker tænkt i mit hoved i fredags:

1. Må virkelig nå at drikke meget rødvin, magter ikke at stå i kø i baren under koncerten.

2. Iceberg?!?!

3. Hvorfor i alverden var garderobe-delen ikke med i de 300 kr. vi betalte for middagen?

4. 3 garderober løbet tør for bøjler - hvad ¤(#&%# har de gang i? Har de ingen anelse om hvor mange billetter de har solgt?

5. Har været til koncert på det her sted 4 gange: Første gange, eneste gang, sidst gang og en gang for meget!

6. Hov, kan med mine 1,62 cm faktisk se noget herfra - bliver stående her.

7. Årh manner, hvor er han altsåpæn

8. Og lækker

9. Spil nu noget af det gamle.

10: "GodnatMichigan og Englenes by, jeg lukker mine øjne i Århus" Her blev jeg tudevorn, for de 3000 andre til koncerten var tydeligvis fra Århus, og jeg følte mig som den eneste spiller på udebane.

11. Hvor er det altså bare det lækreste at gå til koncert. Mærkeligt at jeg glemmer det hver gang og bliver lige positivt overrasket hver gang.

Tak for det, Thomas!

onsdag den 17. februar 2010

Godt nytår og velkommen til 2010




Kære 2010


Velkommen! Jeg ved godt at det er lidt sent at komme og sige velkommen nu, men jeg har haft lidt svært ved at vænne mig til at du skulle til at være her i stedet for 2009. Hvad vil du egentlig helst kaldes? Totusindeogti eller måske tyveti? Eller bare 10?


Det er ikke fordi at 2009 var rasende populær, at det har været svært at skulle bytte jer to ud med hinanden. Det er nok mere fordi at 2009 har været et total sove år, hvor alt har stået stille. Og jeg er bekymret for om 2010 bliver lige sådan, eller om noget måske ligefrem ville gå baglæns. Så i stedet for at tage tyren ved hornene, har jeg ignoreret dig. Jeg har måske også i mit stille sind tænkt at du skulle bevise at du kunne noget, inden jeg bare tog dig til mig. Jeg fik dog lidt en opvågning den anden dag, hvor jeg hørte mig selv sige:

"Jamen, det er først til d. 15 feb. 2010, så der er længe til"

Der blev helt stille i den anden ende af linie! Indtil jeg forfjamset undskyldte min totale manglende tidsfornemmelse.

Jeg besluttede derfor at nu var det på tide at jeg går hen til dig, giver dig hånden og ønsker dig Velkommen - Undskylde for at jeg har siddet ovre i hjørnet og set lidt mopset ud - det er ikke dig, det er mig!
Jeg besluttede at det er mig der skal gøre noget og ikke dig. Det første jeg har gjort er at konkretisere dig, ved at købe en skøn, rød, vævet kalender fra Ordning og Reda. Jeg tror du bliver en spændende en, når vi først lærer hinanden at kende. Jeg håber du har forandringer med, som jeg forstår at udnytte. Jeg glæder mig til at lære dig at kende.

De bedste hilsner og med et ønske om godt samarbejde
Carina

lørdag den 13. februar 2010

Tørrer skitøj mon bedst i snevejr?

Kom forår- Jeg gi'r en bajer!


Måske en af de søde her fra Norge? Hvorfor får Norge egentlig de søde, buttede øl?
Skiferie var helt fantastisk og Måsen var det mest fantastiske lille menneskebarn med brædder på. Første dag var en lang snotnæse med frustration og tårer på. Og moren var lige ved at gå i 'så-kan-det-aldrig-nytte-noget-mode', hvilket dog blev afværget i sidste øjeblik.
På andendagen sendte vi Skibsrederen på de store bakker, og så gik pædagogmor og hystadesøn afsted på Mission 'Nu skal den unge famene lære at stå på ski'.
Vi startede forfra, som i forfra forfra. 1 meter op af børnebakken - ned på ski. 2 meter op af børnebakken - ned på ski! You get the picture?
Det var urimelig hårdt at slæbe rundt på 18 kg mere eller mindre modvægt, der dog blev mere og mere samarbejdsvillig som formiddagen skred frem og succeserne blev flere end nederlagene. Og pludselig var balancen der - som sendt fra himlen. Nu manglede bare evnen til at dreje og bremse. Og ifgl. Måsen: at hoppe på den store skibakke.
Redningen hed Michael, privatlærer. Han fortalte at man falder på ski fordi der bor en trold under sneen der kildrer under skiene. Små børn er for nemme, men det virkede. 3 dag var bare op og ned op og ned, mere vildt, mere vildt! Ungen bliver fuldstændig manisk når ting lykkes og vil bare mere, højere, hurtigere - det er fedt!

Nå men, det var ligesom det der forår, ikke? Og er det ikke trist når 'forårskådhed' ser sådan her ud? Selv om jeg nu egentlig synes det er ganske fint, og kådt.

Når foråret er i sigte kan jeg forplante små frø. Overvejer at plante efter princippet 'More is more' og bare lave et blomsterflor af farver og farver og farver. Og blomstring over tid. Blomster der blomster i maj og blomster der blomstrer i juni og blomster der blomstrer i juli - og august, og september!

Skibsrederen mumler noget om et job, et andet sted i DK end hvor vi er nu. Jeg får forår i hoved og mave bare ved tanken!






mandag den 1. februar 2010

Gratis nyt

Gratis nyt er det bedste.
De seneste 5 år har dette rædsel fulgt os. Rædslet var billigt; 50 kr og det gik til Børns Vilkår. Søens folk mente også at jeg var forelsket i det, fordi det kom fra TDC, men jeg var mest forelsket pga. prisen. Som I kan se, var det ikke udseendet jeg faldt for. En af hylderne er brudt sammen og reolen har generelt har mistet charmen. Eg holder ikke i længden. Ikke her hos os. Jeg overvejede en kort overgang at bytte den ud med den hvide IKEA reol på Måsens værelse. Men - drengeværelse er svært nok at gøre pænt i forvejen. Grim egereol - Not helping!

For noget tid siden fik jeg et kreativt anfald og købte lim + tapet. Måske skulle jeg forsøge?