onsdag den 23. februar 2011

Provinsen får os alle en dag

sang Steffen Brandt og TV2 i sangen Det er Danmark. Nu har provinsen vist også fået mig. I hvert fald er jeg blevet klippet korthåret, meget korthåret og er kun en dårlig hjemmefarvning i farven 'blomme' for at være en jeg slet ikke har lyst til at være og som Dines har beskrevet så sjovt. Desværre kan jeg ikke finde indlægget på hendes blog, men det er klart værd at lede efter. (Ja, jeg har lige brugt 10 min på det, uden held)

For 10 år siden, da jeg lige havde mødt Skibsrederen var vi til Thomas Helmig koncert på min foranledning. Her 10 år senere kan jeg godt se at det var ret meget skudt forbi, og bestemt ikke det han gider bruge en lørdag aften på. Heldigvis var vi stadig nyforelskede, så det gik. I dag har jeg kun min store barm at falde tilbage på, når jeg kvajer mig herhjemme.
Til denne her koncert, opdagede jeg en helt ny race. Jeg var selv 27 år, og ret ung. Til koncerten var der masser af kvinder på - gisp - 35+, sikkert med to små børn derhjemme og nu skulle de satme ud og slå til søren.
Iført en lille fiks sko - bare med en lille hæl, et par pæne sorte bukser, en hvid skjorte, jakken hængende over armen og en rygsæk. I ved sådan en sort, fiks en i læder der både er dametaske og rygsæk - Jeg magter dem ikke. Og taaadaaaa, de var korthårede og med en dårlig hjemmefarvning i blomme. Er det mon sådan jeg er nu?
Jeg mangler en fiks sko med lav hæl, jeg har pæne sorte bukser, men ingen hvid skjorte. Og jeg kommer aldrig nogensinde til at gå med en rygsæk, der også er en dametaske. Nej, det er ikke skidesmart! Ja, jeg ved godt det er praktisk at man liiige kan have den på ryggen - men nej, den er stadig ikke smart! (Medmindre Marc Jacobs laver en, så er det da muligt at jeg vil overveje det)

3 kommentarer:

  1. Uha SÅ fint du beskriver mit store "skrækscenarie", at ende netop dér.
    Føler efterhånden et vist "pres" med den alder jeg har (46).
    Ser min knapt 67 årige mor for mig, dog har hun håret hvidt.
    Men måske jeg kan trække den lidt, nu da nogen siger 40'erne er de nye 30'ere :), og hvis jeg så ellers dropper klipningen ;).

    SvarSlet
  2. Du glemte kunstlæderjakken - lige op og ned, dækkende røven og i hoftebredde+ :o)

    SvarSlet
  3. Jeg husker det som de alle havde jakken hængende over armen, og armen godt trykket ind til kroppen og skulderen oppe under øret ;) Men du har helt sikkert ret i at jakken var af kunstlæder, og godt dækkende

    SvarSlet