Konfekt for dummies

Årets konfektproduktion er slut - desværre, fristes jeg til at skrive, for jeg elsker at lave det. Det er næsten noget terapeutisk over at frembringe sådanne små sukkersødeligheder med sine hænder.

De øverst her er marcipan inden i og chokolade uden på. Ingen smag eller farve tilsat. De næste her er med marciapan indeni og chokolade og valnødder uden på. De ser så fine ud, synes jeg.

Helt klassiske havregrynskugler: 50 gram smør, 125 gram fine havregryn (jeg blendede dem meget hurtigt) 4 spsk. kakao og 75 gram formelis blandes sammen og sødmælk hældes i til det er samlet (ca. 0,5 dl) Rulles runde og trilles i kokos. Jeg har også lavet en portion, hvor jeg farvede kokos hhv. blå og grøn. Dette gøres blot ved at tilsættes lidt frugtfarve til kokos'en og blande godt.

Variation over et tema. De med violer på er alm. marcipan, med en overraskelse til de som bider den over. Og de bagerste med syltede appelsinskal på (Dr. Oetker laver nogle fine nogle, jeg har ikke selv stået og syltet det småtteriværk) er med vanillasmag i marcipanen.

Overraskelsen til de som bider violerne over, blå/grøn marcipan.

Mit første, og muligvis sidste forsøg med nougat.

Marcipan, nougat, marcipan, chokolade, mandel on top.

Velbekomme

'Det har vi desværre ikke'

'Nej, det har vi desværre ikke'
'Vi har ikke andet end det der hænger dernede'
'Øhm, til børn???'
'Mener du bomuld??'
'Nej, vi kan ikke tjekke om andre butikker har det'
'Ringe til andre i kæden? Desværre det gør vi ikke'
'Ja, det er hurtig væk det Hummel'
'Service, nej det yder vi godt nok ikke'
'Det skal vi bestille hjem, så det går nok ikke'


Sig mig lige, har de klonet vores børnehaves pædagoger og sendt dem ud i jule-detailhandel og yde deres helt egen form for dårlig service. Jeg gider ikke høre om hvad I ikke kan og hvad I ikke har. Kom nu ind i kampen i stedet for - Vær lidt proaktive. Tilbyd mig noget andet. Et sæt nattøj foreks, ungen skal vel sove når han kommer hjem fra fodbold?

Jeg har været Århus rundt, og jeg mener Århus rundt, for at finde en Hummel træningsdragt til Måsen, der IKKE er sort, træningsdragten, ikke Måsen altså. Han er heller ikke sort, men ..ik?
Jeg var inde i 9 butikker og fik 9 kolde afvaskninger/afvisninger. Ikke en eneste proaktiv sælger, der ville tilbyde noget andet.
Hvad skal børn på 4 år, der er to lorte høje og har lyst lyst hår, med en SORT træningsdragt. Den skal da være blå eller gul eller lilla, og der skal ikke stå AGF på. Det vil klæ' hans FCK fodboldsæt meget dårligt.

Hummel butikken var faktisk den der tog præmien for 'Dårligste service' og løb også med statuetten i katagorien 'Mest dovne og intetsigende ekspeditrice'. De havde ellers et par supefede CPH Stadil-basket støvler. Jeg overvejede mest hvordan man bedst fik plantet sådan en str 42 lige på måsen af Mr. Stadil selv.

Tørt!

Søens folk og jeg selv sidder i sofaen og holder lørdag aften, akkompagneret af en Kim Larsen koncert på tv.

Søens folk: Jeg anede ikke hans koncerter var så rockede
Mig: Jeg anede ikke der ville være så mange mennesker

Blogpause?!?

Måske er det en anelse prætentiøst ligefrem at kalde det for blogpause, når man skriver 4-5 indlæg og derefter opretholder blogtavshed i langt over et halvt år. Måske er det mere rigtigt at sige at jeg startede noget og gav op igen?! Det er ikke fordi jeg ikke har lyst, for det har jeg. Jeg tror det var fordi jeg kom til at lide af præsentationsangst. Ved I godt hvor mange fantastiske dygtige, skarpe, kreative kvinder (og mænd) der findes i blogland? Det er helt vildt - helt vildt! Det kan man godt blive en lillebitte smule angst af.
En anden ting der var uklart i mit hoved var hvad bloggen skulle bruges til. Hvad er målet?
Skulle det være en krea-blog? Det ville give absolut ingen mening, eftersom mine krea-evner er meget små, og kun rækker til at strikke lidt huer og vanter, og skrive 'Shut the fuck up' med korssting. Det kan man ikke blogge alverden om.
Det kunne også være sådan en 'Jeg revser alt og alle med en samfundskritisk pen og i en let ironisk tone' - Men så mange kritiske tanker tænker jeg ikke hele tiden.
En familieblog, altså en monitoring af Måsens bedrifter - men hånden på hjertet, hvem gider læse det hele tiden?
Så hvad er jeg nået frem til? At det behøver jeg heldigvis ikke beslutte, for jeg kan jo skrive lige hvad jeg vil. Ingen dogmer - bare fri leg. Om denne store beslutning betyder at jeg kommer til at skrive her mere, det ved jeg ikke. Tiden må vise!