onsdag den 29. juni 2011

Kære jer

Altså, kære alle jer, der mener det så godt og har gode ideer til hvor i verden vi skal bo. I skal holde op med at lokke - lige nu! For vi kan slet ikke styre det og er helt ude af stand til at træffe en selvstændig beslutning.
Vi bor jo her, i en soveby tæt på Århus. Og det er en soveby, vi har en brugsen og en fakta - det er det. 2 små skoler, en nedslidt hal og intet andet. Her sker ikke noget lokalt. Ingen torvedag, intet juleoptog, ingen byfest, ingen lokalforeninger - altså sådan set ingenting. Ingen naturlige samlingspunkter, ikke noget at mødes om.
Her er heller ingen herlighed, vi er ikke tæt på vand eller skov, ej heller på by. Stedet udemærker sig primært ved at have en del industri og være placeret tæt på motorvejen.
Vi kom hertil for 2.5 år siden og vi kendte ingen - ingen. Det har været helt forfra. Vi har mødt nogle søde mennesker, som vi ser ind imellem. Vi ser dem mest på fodboldbanen, ind imellem til en middag eller en legeaftale med kaffe (altså legeaftale børnene imellem) Er det nok?
Vi har en stor vennekreds, de bor bare ikke i nærheden af os. Vi har også en stor dejlig familie, de bor heller ikke i nærheden af os. Det der holder os her er den 6-årige, som er glad og trives her. Er det nok? Bør vi stille os tilfredse med det? For kan han ikke trives et andet sted, hvor vi også trives?
En helt anden ting er huspriserne. For 2.2 mill får man her 140m2, bygget i 1980 og ikke rørt siden. Dvs. noget med brunt i brunt, med brunt på og brunt til. Det er en hovedrenovering, inden vi har lyst til at bo i det.
Skal vi have noget nogenlunde indflytningsklart er prisen 3.2 mill. Det kan vi godt, men så er der rigtig mange andre ting vi ikke kan. Gode ferie, god mad, oplevelsesture, lækre møbler osv - ting som vi sætter pris på.
Vi valgte til dels at flytte herover for at få et, for os, dejligt sted at bo. Det har vi ikke fået og umiddelbart har vi lige nu svært ved at se mulighederne for det.

Nå, men det var så helt forsvarstalen, nu nærmer vi os en pointe. Jeg er opvokset i en provinsby ikke så langt fra Vejle. En stor turistby pga. et lille land med små klodser. Jeg har altid lovet mig selv at jeg ikke skulle tilbage dertil, meeeeen - En veninde såede et lille frø i går og foreslog os at komme tilbage. Skibsrederen er med på ideen. Han kommer til at være rigtig, rigtig meget væk hjemmefra fra 1. september og vil elske at kunne komme i lufthavnen på 5 minutter. Vi kan få et stort og fedt hus for under 2 mill, på en stor grund - ligesom vi ønsker det. Byen har alt det vi savner og jeg har et netværk der, på forhånd. Vi har også en mormor, som elsker at være sammen med sit barnebarn.

Vi kan få et godt hjem, uden at blive flået. Vi får netværk, der sker noget i byen. What's not to like?

Fornemmelsen i maven lige nu siger: 'Hvorfor fanden gjorde vi ikke det fra starten af?' Jeg kender godt svaret. Jeg var ikke klar, det har været en proces at nå hertil.

Eneste og største overvindelse er flytning af mit dyrebareste lille væsen - det kommer til at gøre ondt, på mig. Jeg tror faktisk nok han skal klare det.

Hvad fanden gør vi?

tirsdag den 21. juni 2011

Meget mærkelig mandag

Som vist egentlig startede meget godt og så gik det ned ad bakke.

Jeg hørte ikke fra jobsamtalen jeg var afsted på i sidste uge. De sagde at jeg ville høre fredag eller mandag. Fredag ringede de, og spurgte om det var ok de ringede til mine personlige referencer. Lige dér, midt i samtalen gik det op for mig, at jeg ikke havde fået sagt til dem at jeg er fritstillet - pokkers!
Jeg følte pludselig at jeg havde ført dem bag lyset. Oveni det har jeg en aftale med mine referencer om at jeg  briefter dem inden de kan regne med at blive kontaktet, og det udbad jeg mig lige 5 minutter til at gøre.
Alt i alt fremstod jeg hamrende utroværdig i den samtale på 5 fucking minutter fredag eftermiddag, hvor jeg endda kørte i motorvejstrafik - trafuck! Jeg er så ærgerlig. Seneste update er dog at de har sendt en mail om at deres evaluering trækker ud til slutningen af næste uge. Åh, for fanden - hvor er det lang tid at vente.

I går var også dagen hvor vi skulle til info-møde i den 6-åriges kommende sfo. Lige inden vi skal ud af døren vil Skibsrederen lige snitte nogle rabarber til noget marmeladesnusk. Jeg troede han bare snittede, men nej. Han satte det over og skruede op på 9 og gik til møde på skolen. En times tid senere fik jeg denne sms fra vores nabo:
Jeres røgalarm er gået. Der stod en gryde på 9 og røg i hele huset. Gryden står i haven og alle jeres vinduer har jeg åbnet. Ingen fare mere!

Hold.Nu.Kæft! Ingen af os er alligevel gamle nok til at være flyttet hjemmefra. Rarbarber kogt i en time bliver noget så forkullede. Desværre nåede jeg ikke at tage billeder af gryde + kul. Tilgengæld stinker hele huset endnu.

Og sidste fadæse i går spændte af i musiklokalet på skolen, med en af fædrene fra den 6-åriges kommende klasse. Vi står i musiklokalet og jeg står i en klynge med nogle mødre + fædre jeg kender i forvejen. Vi står og griner lidt af rabarberhistorien. Skibsrederen sætter sig op til trommesættet og piller lidt ved hi-hatten. Jeg siger noget med: 'Pas nu på du ikke får ødelagt mere i dag' og så griner vi - hahahah. Men så går det skidt derfra.

En far henvender sig til mig: Nåååe, han har måske damp?
Og mig, der er al min forvirring over rabarber osv har glemt at jyden ikke har så meget selvironi og humør svarer: Ja, haha!
En far: Det har jeg nemlig også
Mig, der endnu ikke fatter en skid: Nå, ja der kan man bare se
En far: Jeg var også altid urolig i skolen og skulle pille ved alt og havde det svært
Mig, der måske er ved at fatte noget: Øh, ja - det lyder da ikke så rart.
En far: Får han medicin?
Mig, der nu er ret sikre på vi ikke joker: Nej
En far: Jeg får amfetamin
Mig, der virkelig er på herrens mark: Ja, det har jo modsat virkning
En far: Ja, og vi er flere i familien der har det

Så, et eller andet sted derude går en far rundt og måske glæder sig over at han ikke er den eneste med voksendamp i klassen. Vi bor i en lille by, jeg er spændt på hvornår rygtet om at den 6-åriges far har damp når os.

Skibsrederen er glad for at der nu findes en plausibel forklaring overfor de andre forældre på hans tiltider aparte opførsel. Vi griner af det endnu.

Og bare lige for god ordens skyld, så har jeg intet imod børn eller voksne med damp eller ligende sygdomme. Jeg har lidt imod min egen evne til at misforstå alt og tro at alt er en joke.

mandag den 20. juni 2011

Gæstebud #2

En anden ubetinget fordel er at søndagsmiddagen så sådan her ud, og havde taget ca. 10 minutter at lave.
Udover hvad der er på billedet havde vi også lavet en topnice, superlækker rabarberrelish:

200 g rabarber
1 løg
2 spsk olivenolie
½ spsk sukker
½ spsk chili
Salt
Og hvid balsamico efter smag

Koges sammen til det er blødt. lækkert og lyserødt!


søndag den 19. juni 2011

Gæstebud

Fordelen ved at have gæster er at man jeg får gjort huset rent og ryddet op. Det skal jo ikke hedde sig!

Andre fordele er naturligvis også god mad, vino, godt selskab, fed børneleg, grin, hygge og en aftale om at ses igen.

fredag den 17. juni 2011

Samtaleblog

I dag skal vi samtale, ja vi skal. Jeg har deltaget i eller overhørt adskillige mærkelige samtaler i løbet af ugen, og det skal verden da ikke snydes for.

1. samtale vedrører nogle rækkehuse de er ved at bygge her på vores vej. Ydermure og indervægge er sat op, fliser er lagt og vinduer sat i.

Min nabo: Nååe, jeg kunne se I lige var på tur ovre i de nye huse
Mig: Ja, vi skulle jo lige se hvordan de kommer til at se ud indenvendig
Min nabo: Ja, de er ikke så store som vores
Mig: Jeg synes i sær at det rum der skal udgøre køkken, alrum og tv-stue er meget småt og meget kvadratisk
Min nabo: Nej, de er da med sådan en vinkelstue på
Mig: Nej, der var væg for og dør ind til, og tegnet op til skabsvæg, så mon ikke det er soveværelset
Min nabo: Nej, det er en vinkelstue
Mig: Hmm, det lignede ikke en vinkelstue. De sætter vel ikke en væg op med en dør i, der skal rives ned igen
Min nabo: Det gør de åbenbart, for der kommer en vinkelstue

Og her gav jeg så op. Jeg lover at hvis de banker en vinkelstue op af jorden from out of fucking no where, så kommer her en officiel undskyldning for at sige at jyden kan være noget påståelig.

Sceneskift til bilturen på vej til børnehave med den 6-årige.
Søn: Det højeste jeg har været oppe er til kl 24
Mor: Mmhhh
Søn: Det er det mor, det højeste er kl 24.
Mor: Ja, jeg tror faktisk du har været oppe til kl 1 en gang
Søn: Neeej mor, kl 1 er det længste jeg har været oppe. Kl. 24 er det højeste. 24 er højere end 1, mor

Og her gik jeg helt uvidende om at vi skelnede mellem længste og højeste, i hvert fald i dén sammehæng.

Sidste samtale var her til morgen og den var faktisk rigtig øv. På samme tid er den et rigtig godt udtryk for den måde den 6-åriges børnehave har fungeret det seneste år.
Scenen sat: 6-7 børn sidder og laver opgavehæfter, 3-4 børn hører højt musik og danser, en voksen rydder op. 6 af opgavebørnene sidder på stole, et barn sidder på bordet. Den 6-årige sætter sig ved bordet med sit opgavehæfte, og da jeg som arbejdsløs har god tid sætter jeg mig sammen med ham og ser hvad han har lavet og vi snakker om det.

Dreng 1: Jeg gider ikke mere
Drenge 1: Jeg gider ikke det her lort mere. Søren forstyrrer
Søren: Hold din kæft
Dreng 1: Du kan selv holde din kæft (og så slår han Søren)
Søren: Du kan ikke finde ud af en skid, du er pissedårlig
Alm opløsning, lidt slåssen og en vred pædagog med hævet stemme: Så er det nok. Vi pakker sammen og går udenfor.
De havde vel været i gang i 10 min. Og de siger de er skoleparate.
Jeg forstår så inderligt min 6-årige, når han siger han ikke vil i børnehave. Den onde mor sender ham så afsted alligevel, for der er også gode ting. Han har foreks. en bedste ven, som han leger med hver dag. Han har også en favoritvoksen, som er 20 år gammel og har bildt alle fodbolddrengene ind at han har spillet i Barcalona sammen med Messi. Årrh, hvor jeg elsker sådan en løgnhistorie der har helt sit eget liv og univers.

Ps. Søren hedder ikke Søren!

Nåja, og den vigtigste samtale af dem alle - Jobsamtalen i onsdag, som de har lovet at give en tilbagemelding på i dag eller mandag. Jeg vil så topgerne ha' det job! Sidder og stirrer på telefonen. Og jeg skal hilse og sige at det enorm dårlig planlægning at det er lige er i dag. For jeg er arrangør af fest i børnehaven i aften, og det betyder at der allerede har ringet 2 forældre her til morgen fra ukendte numre. Ååh, det bliver en lang dag.

tirsdag den 14. juni 2011

Hvis jeg kunne kommentere på andre blogs

Ja, hvis jeg dog bare kunne det. Men blogger kører ikke som den skal og burde. Aber dan haben wir anderen metoden.

Hvis jeg kunne kommentere, havde jeg skrevet sådan her til Mais indlæg:
Jeg er nok naiv, men faktisk har jeg syntes det var meget rart - i hvert fald når det er skrevet fra smartphones, det kan nogen gange forklare et meget kortfattet svar. Men når du nu skriver det på den måde, så kan det da godt være du har ret. Herhjemme har vi overvejet at udvikle den mere i denne her retning: 'Skrevet mens jeg sidder på lokum'

Hvis jeg kunne kommentere, havde jeg skrevet sådan her til Trines indlæg:
Drama også spildt på mig åbenbart, jeg forstår ikke dramaet. Åh suk, skriv så hvad det var!

Hvis jeg kunne kommentere, havde jeg skrevet sådan her til Fru Noias indlæg:
Ja, du er social understimuleret og det kan blive meget værre endnu. Jeg har opnået en tilstand tæt på lykkelig fordi jeg endelig mødte en i den lokale brugs jeg kunne tillade mig at hilse på uden at fremstå kontaktsøgende. Jeg har også taget mig selv i at tænke: 'Heeey, vi kan godt falde til her alligevel' fordi jeg vekslede 2 ord med naboen.

Afslørende bogbestilling

Jeg har netop modtaget 2 bøger, bestilt fra samme onlinebookshop. Det er denne bog og denne bog. Gad vide hvad de har tænkt? 'Ok, det barn hun har har dårligt selvværd og hun er for tyk til at lave en nr to.' Det lyder samspilsramt!

søndag den 5. juni 2011

Distræt, måske en smule

I morges satte jeg mig ud i bilen, og undrede mig over at førersæddet var helt tilbage. Mens jeg trak det frem undrede jeg mig over at bilen lugtede af røg og da sæddet kom helt frem undrede jeg mig over at vi pludselig havde fået fastmonteret navigation. Det havde bilen sgu da ikke i går aftes. Lige dér, efter ca 20 sek, går det op for mig at jeg sidder i naboens bil - som godt nok er magen til vores, men har en anden farve og alt andet er også anderledes.

Hold nu op!

Så priviligeret

Jeg er så priviligeret at jeg slet ikke har haft tid til at blogge. De 2 seneste uger har budt på så mange dejligheder, at de faktisk står i kø for at komme ud i punktform

- Besøg af mine svigerforældre i hele 4 dage. Burde det ikke være på en liste over udejligheder, er der sikkert nogen som tænker. Men nej, ikke mine svigerforældre. De kom en torsdag og tog hjem igen om søndagen. Vi nåede til børnefestival og så den 6-årige give den gas på scenen, vi nåede en til Frederikshavn og se på Skibsrederens skib, vi nåede en tur til Skagen og regn og rusk, men det gjorde slet ikke frokosten dårligere. Vi nåede ud og se den 6-årige spille fodboldstævne og han scorede så mange klasse-mål. Vi nåede endnu engang at konstatere at en sofa med 3 siddepladser er for lidt, når vi har besøg. Vi tog en rask beslutning og strøg til Aalborg og købte en brugt sofa, magen til den vi har. Nu kan Skibsrederen og jeg ligge på hver vores sofaneser til 21-tvavisen. Hvor jysk og borgerligt kan det blive og er vi snart fuldt integrerede?

- Besøg af sød veninde og hendes børn. Den ene på den 6-åriges alder og den anden i terrorist-alderen, baby A med appetit på livet. Vi var i Den gamle by, der bliver jeg aldrig træt af at være. Vi mødte Shane og fik taget billeder med ham og drengene. Det var en kæmpeoplevelse, altså for mødrene - der var starstruck i flere timer bagefter. Dagen toppede vi med fodbold til drengene og sushi til pigerne og da Skibsrederen kom hjem fra London ved 23 tiden medbragte han gin og bailey fra flyet. Så drak vi vi os stive en skål og gik i seng.

- Besøg og gæstefodboldtræning i Vanløse. Imponerende hvordan de to drenge trænede med hos hinandens hold som om de aldrig havde lavet andet. Ingen generthed. De følte sig hjemme, en fodboldbane er en fodboldbane - uanset hvor og med hvem. Det er fedt!

- Fødselsdag hos farfar, som skulle have været helt stille og roligt og som endte med at vi var 12 omkring bordet, maden var som altid fantastisk, det samme var vinen, gaverne og børnene var så glade. En skøn aften.Da roen faldt på huset fandt farmor resterne af en 2-liters barolo frem og SÅ blev det hyggeligt.

- Fødselsdag hos fætter V, 8 år - den store dreng. Magter ikke at jeg husker tiden inden han blev født som var det i går. Heldigvis man ikke hverken føler sig eller ser, ældre ud.

Og slutteligt en weekend,, som er langt fra slut. I går var haven fyldt med børn, 6 stk ret præcist. Vandbassin, vandgeværer, fodbold, latter, råb og hujen, grill og kold hvidvin med naboen. Det er fed, fed lykke.

Udover alt det, så også et par jobsamtaler i vente. Jeg er godt og grundig tilfreds med det alt sammen.