fredag den 28. maj 2010

Hold da op!

Helvede må være frosset over, og der er to torsdage i næste uge. 'Nogen', som i mig, har været til morgentræning. Hos de her skønne damer. Og der er kun damer, ingen mænd, ingen spejle. Jeg synes det er helt genialt!
Der er hyggeligt, rent ud sagt hyggeligt. Alle hilser, smiler og siger 'godmorgen' og 'hej' og 'hvordan går det?' Man træner i en cirkel så alle kan hele tiden se alle, meget intimt og meget inspirerende. Jeg er hooked! Tænk hvis jeg bliver sådan en der ikke kan undvære mit 'fitness-fix' 3 morgener om ugen?!?  Det ville være det mærkeligste! 

mandag den 24. maj 2010

Tænk at få lov!


Tænk at være så priviligeret at have været med på dagen billederne her er taget. Det var jeg, og dagen var lige præcis så skøn som billederne her forsøger at udtrykkke. Eller nej,  dagen var mere fantastisk end billederne kan gengive. Her kan man ikke høre de givtige og alvorlige samtaler om livet og jobbet. Eller tårene er trillede ned af kinderne af grin. Eller alle 'uuhhhmmmm-smaske' lydene, da vi satte tænderne i det veltilberedte oksekød. Og heldigvis kan man heller ikke høre samtalerne ført efter 28 flasker rødvin kl 2 om natten.

tirsdag den 18. maj 2010

Give-away

Ja, altså ikke her på bloggen - endnu. Det kommer, jeg lover - og jeg ved I sidder 2-3 stykker derude og venter i spænding.

Her!

søndag den 16. maj 2010

YumsFiliBaba

Her bor jeg, I kan kigge ind til mig...

Fremskridtet skaber forandring

Eller indsæt selv andre buzz-ord.
Hvor Angst (med stort) provokerende det end er at skrive det, så er jeg nødt til at begynde at føle mig bare en anelse hjemme her i Forstads-City. Jeg bor her jo for pokker. Og nogle gange kommer handling før tanke og følelse. Den seneste uge har jeg foretaget forandringer i hjemme fordi jeg synes her skulle se pænere ud, mere hjemligt og mere fremtidssikret - Og det vel ganske et tegn på at jeg også ser mig selv her om 6 mdr? Det gør jeg så helst ikke, men det kan jo være det bliver sådan alligevel.
Derfor har jeg lavet lidt om på Måsens værelse og hængt billedramme-holdere op i stuen og plantet fine krukker til med påskeliljer og sat  foran hoveddøren - det sidste er bare for ikke at stå tilbage for facistoide naboer ;)
Omkring mig er der også flere og flere tegn på at i hvert fald min lille dreng falder til. Tit er der tilbud om legeaftaler på næsten alle hverdage, og i denne weekend har vi haft en kammerat på sove-visit.
Det betyder også at jeg lige nu slet ikke føler for at flytte herfra - i hvertfald ikke til et andet sted i nærheden af Århus. Valget er nu indsnævret til 'Her eller København' - Måsen har været den sejeste lille dreng i sin egen kamp for at falde til. Han er blevet en stor dreng her og socialt er han bare så god. Han har lært at man ikke bare kan tage venner for givet, fordi man er 'vokset op' sammen. Vokset op skal forståes som 'gået i vuggestue sammen i 2½ år', men for pokker. Han kendte jo ikke andet, han troede at fordi man gik i børnehave sammen, så var man automatisk venner. Nu har han lært at kæmpe for det - og det behøver ikke være en dårlig ting. Han er sej! Jeg flytter ham gerne igen, hvis det er til KBH - men ikke til et andet sted her i nærheden af Århus. Han skal kun flyttes, hvis dem samlede mængde lykke i familien kan højnes, og det kan den vist kun på 1 måde!