tirsdag den 16. november 2010

Foto-give-away-ay-ay-ay-ay

Jeg har altså tænkt mig at vinde, men I får linket alligevel

De kommer, de kommer

Maren og Annamette kommer til Århus 8. dec og jeg kan kun anbefale dig at få købt en billet med det samme. Jeg er ret overbevist om det der er lattergaranti.

onsdag den 27. oktober 2010

Mens vi holder vejret i spænding

Et link til lækker, lækker give-away hos Miss Fryd

lørdag den 23. oktober 2010

Give away

Jeg har lovet hende her en give-away. Den er på vej, skal lige have rullet noget garn op i nøgler. Stay tuned. Ja, mon I overhovedet da kan vente?

Vil I med til marked?

Lis fra Odense har gang i noget, som jeg synes er rigtig lækkert
 
Marked på Odense Havn. Hvis nogen fra Jylland (Århus og sydover) har lyst til at være med til at fylde en bil, så synes jeg bare vi skal se og komme afsted. Med kaffe og nypudsede dankort.

Nu med trashy sygdom

I forbindelse med tidligere bemeldte stress, var jeg hos Doktor Lægen, som tog ca. en liter blod at teste på. Det viste sig at jeg lider af behandlingsbar mangelsygdom, som oftest rammer alkoholikere og narkomaner. Jamen skodtak for det da.
Endelig fejler man noget, og så er man faktisk en smule flov over at fortælle hvad det er. Tak for ingenting, og nogle piller der forhåbentlig snart kicks in. For trætheden og svimmelheden er dræbende for alt. Søens folk undrede sig over alle de penge, vi har tilbage i denne måned og jeg måtte konkludere at det er fordi jeg ikke har haft overskud til at shoppe. Det kan man godt tænke (lidt) over. Og naturligvis glæde sig til at indhente det forsømte.

tirsdag den 21. september 2010

Man bliver satme så glad :)

Sådan på den meget lettende og befriende måde, når nogen (helt uopfordret) opfanger det man ikke selv længere ved hvad man skal tro om og tro på. Meget kryptisk, ikke sandt?

Sagen kort: Dårlig stemning på job, 4 damer på samme kontor, 1 af dem har brug for en syndebuk - for tiden er det mig. Jeg har slået det hen, nægtet mig selv at det gik mig på osv.

En af mine kolleger fra den anden ende af landet var så på besøg i dag og spiste frokost sammen med os. Kort tid efter sendte han mig en besked: 'Skal du med ud og ryge?' og da han ikke ryger og jeg ikke ryger (andet end ved festlige lejligheder, og som I sikkert har fanget er mit arbejde alt andet end festligt) sagde jeg straks ja, da jeg tænkte at noget måtte stikke under. Det første han sagde:

Rar kollega fra den anden ende af landet: Hvad fanden skete der lige til frokost? Du fik da den hårde afklapsning?
Mig: Øh?
RKFDAEAL: Ja, det var da helt tydeligt at X sad der og tronede sammen med 2-3 andre. Er der noget galt mellem jer?

Jeg blev så glad og lettet, ikke over hele situationen - men over at nogen (og så endda en mand) havde fanget den dårlige stemning, at det ikke er mig der er noget galt med. Og når jeg føler jeg bliver syg og dårlig over at være her, så er det måske rigtig nok.

Med til historien hører også at hende den skidelatterlige ondsindede kollega + slæng har siddet og feset husleje af i et par år. Så kommer jeg, og jeg knokler faneme som en hest. Jeg burde være månedens medarbejder hver måned, og jeg har fået dem sat i sving. Råbt højt til ledelsen om at 80 % af vores afdeling er ved at knokle sig ihjel, mens 20 % har fået lov at gemme sig. Det bliver man ikke populær af hos de dovne, skal jeg hilse og sige.
Jeg arbejder i en større dansk televirksomhed med kontinuerlige fyringsrunder. Jeg har sagt farvel til så mange pissedygtige og effektive kolleger - Og så skal man trækkes og døjes med The mother of Dovenskab.

Ved I hvor anspændt og mærkelig i sit hoved man bliver af at lade være med at tude en hel dag, selv om man konstant har høj vandstand i øjnene og en klump i halsen?

mandag den 30. august 2010

Vi leger og maler billeder

Eller det er mest mig der maler billeder. I lørdags så billedet sådan her ud:

Forestil dig en halvstor lejlighed inde i byen, mandag til fredag - vi passer vores jobs, har lidt travlt, kommer sent hjem, cykler på arbejde, drikke kaffe i gården eller på gaden eller i parken, vi kan ned for at handle, vi møder folk på gaden, vi stresser og det larmer - dejligt. Fredag eftermiddag pakker vi bilen, kører op i sommerhuset, kommer helt tilfældigvis forbi farmor og farfar ved 1830 tiden, fortsætter ud i sommerhuset, har familien til frokost lørdag, hænger ud, slapper af, Måsen har måske en ven med eller to. Vi hænger ud, spiller fodbold, klipper hæk og søndag kører vi til byen igen. Tilbage til liv, mennesker, leben, venner, udstillinger, koncerter, bio, middage osv - alt det der var engang. Jeg synes det er et skønt billede. Søens folk bestemt ikke afvisende.
Man kan vel godt lege med tanken, måske gør vi noget ved den. Måske kan jeg en dag lege og drømme uden at blive tudevorn over det.

torsdag den 26. august 2010

No comments!

Pok-kers! Den seneste uges tid har jeg givet der her blogging en skalle, og har rigtig gerne ville kommentere på andres blogs rundt omkring, og så virker det ikke?! Jamen, hvor unfair urimeligt er det lige?
Jeg blogger også for at få noget interaktion med andre bloggere, og ikke bare for at sidde og pille i min egen navle.

Jeg kommenterer og kommenterer med guldkorn i et væk, men de dukker aldrig op? De sidder vel og gnækker i skægget sammen med 4 enlige strømper i et hemmeligt parallelt univers - bastards!

onsdag den 25. august 2010

Vis mig din hjemmearbejdsplads

Inspireret af hende her tænkte jeg at jeg ville vise jer min hjemmearbejdsplads. Nogle gange er den ovenpå, på kontoret/gæsteværelse. Der har jeg dockingstation, skræm og et rigtig tastatur, die ganze molevitten!

I dag sidder jeg i køkkenet på min bærbare og katten synes det er noget af det hyggeligste. Normalt står der også en kop halvlunken the, og der plejer også at ligge noget notepapir og et par kuglepenne. I dag er åbenbart dogme-dag, kun mig og min bærbare.

Nogle gange kan det faktisk også være henne i sofaen med benene oppe og computeren i skødet - det er luksus og mindst lige så produktivt!

God arbejdslyst og lad os se din hjemmearbejdsplads

fredag den 20. august 2010

Dårlig smag eller desperat?

Men i aften skal jeg i Tivoli Friheden og høre Dodo. Om det er et anfald af dårlig smag eller en desperat handling fordi jeg er så social udhungret at jeg er ude af stand til at forholde mig kritisk til en invitation - Det ved jeg ikke!

Jeg har hørt der følger drinks, søde damer og chips med i invitationen og det kan i hvert fald godt overtale mig.

tirsdag den 17. august 2010

Sommeren er forbi

Min ferie er i hvert fald, 3 skønne, lange, alt for korte uger. Egentlig var jeg først gearnet helt ned og i feriemodus den sidste weekend i ferien - det er dårlig timing.
Ferien blev indledt på matriklen her, mens Måsen og jeg ventede på at Søens Folk blev klar til at holde vores for længst aftalte og koordinerede 3 uger. Det blev han klar til torsdag i første ferieuge. Fredag pakkede vi Adam Svendsen (vores bil) og kørte mod Holland og senere Nordfrankrig.
Det var en lidt for voksenferie, Måsen kedede sig lidt og var noget skuffet over vi ikke skulle på en charterhørmer (Udtales KarterHørmer) Nu arbejder vi på en charterhørmer i løbet af efteråret. Man skal nødig skuffe sit projektbarn!

Arbejdslivet barske vilkår meldte sig på banen i går kl. 8, og dagen var hård at sutte op fra slap, som man siger. I dag var værre. Heldigvis (må man sige det?) stod min pc af, og da mit firma kører en meget stringent '1 pc pr. medarbejder' politik var jeg desværre nødt til at gå hjem og holde fri, mens svinet geninstalleres - Nej, hvor ææærgerligt!
Nu blogger jeg, kigger på regnen der vælter ned og på de to krea-projekter jeg har liggende. Jeg har tidligere bildt jer ind at jeg ikke er krea, og det er jeg heller ikkenikkenej! Men derfor holder jeg mig ikke for fin til at lave en flagranke med superhelte på, og en malet sættekasse til Gormittier og andet hejs - iøvrigt billigt indkøbt hos Søstrene G.

Jeg håber for alle dem som skal på Himmelbjerget på søndag at bjerget ikke er regnet væk, og at det holder tørt på søndag.

torsdag den 22. juli 2010

Stram op og blog!

Jeg lyver ikke når jeg siger at jeg tænker på bloggen dagligt. Jeg tænker på den hver gang jeg læser med hos alle jer andre. Jeg tænker også på den når jeg oplever noget 'indlægs-relevant'. Men sætter mig nej og skriver? Neeeej - det gør jeg ikke. Og det gør jeg så nu!

Ham her skriver en hel masse om det her. Helt forenkelt så handler det om at man skal gøre opmærksom på hvad man har behov for. Det gælder vist alt fra brugte fliser til kram fra kæresten eller en ny bil. Han har i hvert fald haft stor succes med det.
Jeg og mine 253 BFFF(Best FacebooksFriendsForever) praktiserer det en hel masse. Jeg har selv jævnligt lavet statusopdateringer ala: 'Skal til KBH næste weekend, nogen der har en lejlighed der skal passes, blomster der skal vandes, hunde der skal luftes, så sig til' Det gav gratis overnatning på Nørrebro en hel weekend. Lige nu er min statusopdatering: 'Nogen der kender nogen der har et feriehus i Bretagne/Normandiet eller ved hvor det er godt at leje et?' Indtil videre har det godt nok ikke kastet et feriehus af sig, men vi har også først ferie fra i morgen eftermiddag kl 15.30, så vi når det nok.
Og en statusopdatering der hed: 'Kommer der snart en voksen og gør rent hos mig?' gav lige en rengøringskone i et par måneder - Se, det er sådan noget der tæller!

Jeg tænker om der også findes 'regler' for at man skal sige til når man har overskud. Jeg mener, hvis vi alle render rundt og gør opmærksom på det vi gerne vil have, kunne man forvente at det ville give lidt slagside på et tidspunkt. Så jeg stemmer for at man også råber op, når man har overskud.
Det har jeg selv gjort i den forgangne uge ved at kontakte en fyr, jeg faktisk ikke kender (Jeg kender nogen som at der kender ham, og det må være lige så godt) Jeg kontaktede ham fordi jeg tror han har et job, han ikke er så glad for og fordi jeg ved der nok kommer en ledig stilling i min afdeling. Det kunne være der kunne opstå synkronitet der.

Og nu til noget helt andet. Har I set det her arrangement? Bloggere på Himmelbjerget

Det kunne jeg muligvis og måske godt tænke mig at være med til. Men jeg kender ingen her i Bloglang, som i i.n.g.e.n. Så hvis nogen kunne tænke sig at følges eller lave en aftale om at mødes, så er jeg frisk. Jeg tror også det kunne fremme integrationsprocessen, altså min - ved ikke om I har issues i den retning?

Om mindre end et døgn står den på 3 ugers veltiltrængt, længe ventet og helt velfortjente ferie, ferie, ferie! Først skal jeg dog lige runde 37 år - gisp. Jeg føler mig stadig som en på 27, og har en musiksmag som en på 17. Yay!

fredag den 28. maj 2010

Hold da op!

Helvede må være frosset over, og der er to torsdage i næste uge. 'Nogen', som i mig, har været til morgentræning. Hos de her skønne damer. Og der er kun damer, ingen mænd, ingen spejle. Jeg synes det er helt genialt!
Der er hyggeligt, rent ud sagt hyggeligt. Alle hilser, smiler og siger 'godmorgen' og 'hej' og 'hvordan går det?' Man træner i en cirkel så alle kan hele tiden se alle, meget intimt og meget inspirerende. Jeg er hooked! Tænk hvis jeg bliver sådan en der ikke kan undvære mit 'fitness-fix' 3 morgener om ugen?!?  Det ville være det mærkeligste! 

mandag den 24. maj 2010

Tænk at få lov!


Tænk at være så priviligeret at have været med på dagen billederne her er taget. Det var jeg, og dagen var lige præcis så skøn som billederne her forsøger at udtrykkke. Eller nej,  dagen var mere fantastisk end billederne kan gengive. Her kan man ikke høre de givtige og alvorlige samtaler om livet og jobbet. Eller tårene er trillede ned af kinderne af grin. Eller alle 'uuhhhmmmm-smaske' lydene, da vi satte tænderne i det veltilberedte oksekød. Og heldigvis kan man heller ikke høre samtalerne ført efter 28 flasker rødvin kl 2 om natten.

tirsdag den 18. maj 2010

Give-away

Ja, altså ikke her på bloggen - endnu. Det kommer, jeg lover - og jeg ved I sidder 2-3 stykker derude og venter i spænding.

Her!

søndag den 16. maj 2010

YumsFiliBaba

Her bor jeg, I kan kigge ind til mig...

Fremskridtet skaber forandring

Eller indsæt selv andre buzz-ord.
Hvor Angst (med stort) provokerende det end er at skrive det, så er jeg nødt til at begynde at føle mig bare en anelse hjemme her i Forstads-City. Jeg bor her jo for pokker. Og nogle gange kommer handling før tanke og følelse. Den seneste uge har jeg foretaget forandringer i hjemme fordi jeg synes her skulle se pænere ud, mere hjemligt og mere fremtidssikret - Og det vel ganske et tegn på at jeg også ser mig selv her om 6 mdr? Det gør jeg så helst ikke, men det kan jo være det bliver sådan alligevel.
Derfor har jeg lavet lidt om på Måsens værelse og hængt billedramme-holdere op i stuen og plantet fine krukker til med påskeliljer og sat  foran hoveddøren - det sidste er bare for ikke at stå tilbage for facistoide naboer ;)
Omkring mig er der også flere og flere tegn på at i hvert fald min lille dreng falder til. Tit er der tilbud om legeaftaler på næsten alle hverdage, og i denne weekend har vi haft en kammerat på sove-visit.
Det betyder også at jeg lige nu slet ikke føler for at flytte herfra - i hvertfald ikke til et andet sted i nærheden af Århus. Valget er nu indsnævret til 'Her eller København' - Måsen har været den sejeste lille dreng i sin egen kamp for at falde til. Han er blevet en stor dreng her og socialt er han bare så god. Han har lært at man ikke bare kan tage venner for givet, fordi man er 'vokset op' sammen. Vokset op skal forståes som 'gået i vuggestue sammen i 2½ år', men for pokker. Han kendte jo ikke andet, han troede at fordi man gik i børnehave sammen, så var man automatisk venner. Nu har han lært at kæmpe for det - og det behøver ikke være en dårlig ting. Han er sej! Jeg flytter ham gerne igen, hvis det er til KBH - men ikke til et andet sted her i nærheden af Århus. Han skal kun flyttes, hvis dem samlede mængde lykke i familien kan højnes, og det kan den vist kun på 1 måde!

fredag den 9. april 2010

Kære læser

Ja, det er helt med vilje at jeg skriver læser, og ikke læsere. Men tænk om du, kære læser netop sidder inde med det jeg kender en der har brug for hjælp til. Ville det ikke være synkronitet af bedste skuffe?


Stine søger en lejlighed der:
har god plads til én
koster max 6.500/md
ligger inden for Ringgaden eller på Trøjborg
ikke er et tidsbegrænset lejemål
er rar og lys
Stine er:
29 år
hjemløs fra 1. maj
i stabilt fuldtidsjob som tekstforfatter
fri for kæledyr og larmende fritidsinteresser
utroligt rar og pålidelig
ret rolig


Giv lyd hos  Stine her

torsdag den 8. april 2010

Jobsøger med fast job søger nyt job nu!

Ja, som overskriften antyder er jeg jobsøgende. Jeg leder med lys og lygte, højt og lavt, ude og inde, oppe og nede efter et nyt job.
Krav:
Søde, glade, arbejdsivrige kolleger
Min 20. mins transporttid
Fed hyre (kan forhandles)


Lige nu har jeg 5 ansøgninger ude, som jeg ikke har hørt fra endnu - og det forstår jeg ikke.
Den første time efter jeg har mailet en ansøgning afsted, tjekker jeg mails hver 5. min ca (Aj, ok så da - hver 3.) Jeg kan IKKE forstå at de ikke ringer/skriver med det samme og tilbyder mig stillingen. Jeg er perfekt til jobbet, jeg er lige den de leder efter, jeg har alle kvalifikationer og lidt til - Jeg tror de spiller kostbare!


Kender du nogen i Århus-området der mangler en: IT-stærk, administrativ begavet, blæksprutte, smilende, underviser, studiesekretær, koordinator, salgssupporter, it-suppoter, projektleder/assistent eller andet, så sig til.

onsdag den 7. april 2010

Den skal jeg da ha'

På maminkas blog er der sådan en fin give-away, som vil passe perfekt på vores lille terasse lige under Måsens mås. Han vil elske at ligge der og slænge sig med et Anders And blad. Og jeg synes bare den er hel fantastisk pæn!


Se her: Fantastisk give-away

Vores forår!

lørdag den 27. marts 2010

Restaurantanmeldelse

Ja da - intet mindre end en restaurantanmeldelse, man skal ikke holde sig for fin til at skrive og udgive ting man ingen erfaring har med at have skrevet før.
Vi havde barnefri fredag, faktisk havde vi barnefri onsdag til lørdag. Torsdag aften brugte vi på generalforsamling i Århus Vindmøllelaug - jow jow!

Nå men nå, fredag kom og vi ville på restaurant, ville vi. Det var lang tid siden, og kun anden gang i Århus. Vi har tidligere været noget så uheldige med valg af spisested, derfor gik vi efter en sikker vinder = de gode anmeldelser.
Jeg gik ind på deres hjemmeside for lure lidt på menuen og de gode vine. Af ren nysgerrighed måtte jeg læse deres side om 'Holdninger' = Akut hønserøv! Sikke et surt sted - 'Undskyld jeg er gæst, er virkelig ked af at smide 1850 kr hos jer i aften!' Jeg fik endda en hel masse kvinder til at bakke min (hønse)røv!  
Søens folk grinede højt og længe af alle deres meninger om dette og hint og vi drog afsted. Mig med hønserøv og en tro på at jeg kun kunne blive positivt overrasket  - Og det blev jeg heldigvis. Vi blev modtaget i døren af Søren, ejer og vært. 'Desværre vi er lukket pga. privat selskab' med et stort glimt i øjet, vi kom ind og fik personalebordet. Lokalet var lillebitte, der var mange mennesker, mange tjenere, højt musik, meget snak, meget latter, meget afslappethed.
Vores tjener satte sig ned samme med os og gennemgik menukortet, Søren satte sig ned og fandt de bedste vine til os, da vi havde bestilt maden. Og han prikkede Søens Folk i maven flere gange - det er ikke tit Søens Folk bliver prikket i maven.
Forret bestod af Chevre Chaud til mig og Gravad Laks til Sømanden, hovedret var peberbøf til manden og lammebov til damen, dessert var Creme Brulee til begge - og så revnede vi af mæthed, træthed, fuldhed og tilpashed.
Bøffen blev flamberet ved bordet og saucen blev til ved bordet mens kokken fortalte og underviste os lidt, da han fangede at vi synes madlavning er ganske spændende.
Fordi vi sad lige ved køkkenet kom tjenerne jævnligt forbi og lånte en plads til at skrive regninger på, og vi fik talt med dem alle samme, og de var sgu så søde og glade. Man kan sige, at hvis vi nu var dem der gerne ville flette fingre og kigge hinanden dybt i øjnene, så skulle vi nok have valgt et andet sted -sådan var vi ikke.
Vi fik kram og håndtryk, da vi sejlede hjem, Søens Folk med vores rødvin i hånden - se nederste billede. Trods hønserøv fra start kom vi eddermanme mætte og glade i mål.
Indtryk og udtryk forsøgt fanget på billeder af ringe kvalitet.




Tjeck lige en rød bøf 'nogen' tyggede sig igennem. Jeg troede han ville sidde på toilettet natten igennem - 'Lad gå agter', som han siger!

søndag den 21. marts 2010

Smoothie




Fra bær til Birk - mens vi venter på forårets endelige gennembrud mæsker vi os i blended frugt af den røde, friske, sunde slags.
Og nu vi er i gang, er der så nogen der kan klappe alle stavelserne i forårsfrisure?

mandag den 8. marts 2010

Jamen, det virkede altså sådan


Altså, sådan som forår virker og føles og tænkes og mærkes og duftes. I går eftermiddags ved 'Den Permanente' i Århus (for de som ikke kender Århus er Den permanente en strand lidt nord for byen) Vi hang ud der i går eftermiddags. Søens folk, Måsen og jeg selv. Måsen kravlede på steen og var omnipotent: 'Jeg er den bedste i verden til at kravle på sten', og med uden sans for farligheden eller temperaturen på det vand han var ved at falde i mange gange, balancerede han rundt med en selvtillid og en tillid til verden, der var urokkelig.
Jeg gik rundt om mig selv med nervøse trækninger og Søens Folk var så stolt.
Senere gik vi op i skoven og den lille dreng cyklede og styrtede og styrtede, med vilje, hele tiden! Hvorfor er et sundt barn = en beskidt flyverdragt?
En lille billedcollage vidner mere om sen-vinter end det tidlige forår vi oplevede. Det skinnede i øjnene, prikkede på kinderne og varmede på jakken.



onsdag den 3. marts 2010

Se lige her!


Se lige hvad de har i Ålborg. De har sol, blå himmel og et stort panoramavindue, som jeg lige nu sidder og kigger ud af, mens jeg arbejder - naturligvis. Er det ikke fantastisk? Jeg kan næste dufte forår, vintergækker, erantis og det varmer i maven og i kinderne.




søndag den 28. februar 2010

Helmig'ske tanker

I fredags var jeg til Thomas Helmig koncert, på hans hjemmebane dvs. Århus. Set-uppet var middag kl 18 på koncertstedet, øl & vin ad libitium frem til kl 21, hvor Mr. Sex on legs gik på scenen. Her er en ufuldstændig og nok ikke helt kronologisk liste over tanker tænkt i mit hoved i fredags:

1. Må virkelig nå at drikke meget rødvin, magter ikke at stå i kø i baren under koncerten.

2. Iceberg?!?!

3. Hvorfor i alverden var garderobe-delen ikke med i de 300 kr. vi betalte for middagen?

4. 3 garderober løbet tør for bøjler - hvad ¤(#&%# har de gang i? Har de ingen anelse om hvor mange billetter de har solgt?

5. Har været til koncert på det her sted 4 gange: Første gange, eneste gang, sidst gang og en gang for meget!

6. Hov, kan med mine 1,62 cm faktisk se noget herfra - bliver stående her.

7. Årh manner, hvor er han altsåpæn

8. Og lækker

9. Spil nu noget af det gamle.

10: "GodnatMichigan og Englenes by, jeg lukker mine øjne i Århus" Her blev jeg tudevorn, for de 3000 andre til koncerten var tydeligvis fra Århus, og jeg følte mig som den eneste spiller på udebane.

11. Hvor er det altså bare det lækreste at gå til koncert. Mærkeligt at jeg glemmer det hver gang og bliver lige positivt overrasket hver gang.

Tak for det, Thomas!

onsdag den 17. februar 2010

Godt nytår og velkommen til 2010




Kære 2010


Velkommen! Jeg ved godt at det er lidt sent at komme og sige velkommen nu, men jeg har haft lidt svært ved at vænne mig til at du skulle til at være her i stedet for 2009. Hvad vil du egentlig helst kaldes? Totusindeogti eller måske tyveti? Eller bare 10?


Det er ikke fordi at 2009 var rasende populær, at det har været svært at skulle bytte jer to ud med hinanden. Det er nok mere fordi at 2009 har været et total sove år, hvor alt har stået stille. Og jeg er bekymret for om 2010 bliver lige sådan, eller om noget måske ligefrem ville gå baglæns. Så i stedet for at tage tyren ved hornene, har jeg ignoreret dig. Jeg har måske også i mit stille sind tænkt at du skulle bevise at du kunne noget, inden jeg bare tog dig til mig. Jeg fik dog lidt en opvågning den anden dag, hvor jeg hørte mig selv sige:

"Jamen, det er først til d. 15 feb. 2010, så der er længe til"

Der blev helt stille i den anden ende af linie! Indtil jeg forfjamset undskyldte min totale manglende tidsfornemmelse.

Jeg besluttede derfor at nu var det på tide at jeg går hen til dig, giver dig hånden og ønsker dig Velkommen - Undskylde for at jeg har siddet ovre i hjørnet og set lidt mopset ud - det er ikke dig, det er mig!
Jeg besluttede at det er mig der skal gøre noget og ikke dig. Det første jeg har gjort er at konkretisere dig, ved at købe en skøn, rød, vævet kalender fra Ordning og Reda. Jeg tror du bliver en spændende en, når vi først lærer hinanden at kende. Jeg håber du har forandringer med, som jeg forstår at udnytte. Jeg glæder mig til at lære dig at kende.

De bedste hilsner og med et ønske om godt samarbejde
Carina

lørdag den 13. februar 2010

Tørrer skitøj mon bedst i snevejr?

Kom forår- Jeg gi'r en bajer!


Måske en af de søde her fra Norge? Hvorfor får Norge egentlig de søde, buttede øl?
Skiferie var helt fantastisk og Måsen var det mest fantastiske lille menneskebarn med brædder på. Første dag var en lang snotnæse med frustration og tårer på. Og moren var lige ved at gå i 'så-kan-det-aldrig-nytte-noget-mode', hvilket dog blev afværget i sidste øjeblik.
På andendagen sendte vi Skibsrederen på de store bakker, og så gik pædagogmor og hystadesøn afsted på Mission 'Nu skal den unge famene lære at stå på ski'.
Vi startede forfra, som i forfra forfra. 1 meter op af børnebakken - ned på ski. 2 meter op af børnebakken - ned på ski! You get the picture?
Det var urimelig hårdt at slæbe rundt på 18 kg mere eller mindre modvægt, der dog blev mere og mere samarbejdsvillig som formiddagen skred frem og succeserne blev flere end nederlagene. Og pludselig var balancen der - som sendt fra himlen. Nu manglede bare evnen til at dreje og bremse. Og ifgl. Måsen: at hoppe på den store skibakke.
Redningen hed Michael, privatlærer. Han fortalte at man falder på ski fordi der bor en trold under sneen der kildrer under skiene. Små børn er for nemme, men det virkede. 3 dag var bare op og ned op og ned, mere vildt, mere vildt! Ungen bliver fuldstændig manisk når ting lykkes og vil bare mere, højere, hurtigere - det er fedt!

Nå men, det var ligesom det der forår, ikke? Og er det ikke trist når 'forårskådhed' ser sådan her ud? Selv om jeg nu egentlig synes det er ganske fint, og kådt.

Når foråret er i sigte kan jeg forplante små frø. Overvejer at plante efter princippet 'More is more' og bare lave et blomsterflor af farver og farver og farver. Og blomstring over tid. Blomster der blomster i maj og blomster der blomstrer i juni og blomster der blomstrer i juli - og august, og september!

Skibsrederen mumler noget om et job, et andet sted i DK end hvor vi er nu. Jeg får forår i hoved og mave bare ved tanken!






mandag den 1. februar 2010

Gratis nyt

Gratis nyt er det bedste.
De seneste 5 år har dette rædsel fulgt os. Rædslet var billigt; 50 kr og det gik til Børns Vilkår. Søens folk mente også at jeg var forelsket i det, fordi det kom fra TDC, men jeg var mest forelsket pga. prisen. Som I kan se, var det ikke udseendet jeg faldt for. En af hylderne er brudt sammen og reolen har generelt har mistet charmen. Eg holder ikke i længden. Ikke her hos os. Jeg overvejede en kort overgang at bytte den ud med den hvide IKEA reol på Måsens værelse. Men - drengeværelse er svært nok at gøre pænt i forvejen. Grim egereol - Not helping!

For noget tid siden fik jeg et kreativt anfald og købte lim + tapet. Måske skulle jeg forsøge?












søndag den 31. januar 2010

Alt for nem!

Ja, altså - det er mig selv jeg mener.

Jeg elsker DR's serier. Jeg synes det er noget af det bedste tv der findes. Jeg synes også at nogle serier er bedre end andre, og Livvagterne er ikke en af de bedste. Men vanens magt er stor og søndag kl. 20 er ukritisk reserveret til DR1.

Nu sidder jeg så her, post Livvagterne - med store, våde øjne (og hænder og tastatur)

Afsnittet i dag handlede bla. om en far der glemmer sin 2 årige datter i en klapvogn uden for en butik og datteren forsvinder. Moderens reaktion da hun opdager at datteren er væk, kan jeg næsten føle fysisk. Hjertebanken og uro i kroppen. Vi fik lov at se at datteren var i live og græd over savnet af sine forældre, som hun så være på tv med en appel. Den værste tanke er at skulle undvære sit barn og at vide at barnet også savner sine forældre - Det gør altså lidt ondt, synes jeg. Så nu sidder jeg har og er tudevorn - Thank you, DR!

Er nødt til at gå op og kramme og kysse Måsenbassenberg, men må lige græde af først ;)

Jeg ved ikke hvad jeg gør forkert, men nu er det femte gang jeg forsøger at udgive dette her indlæg i font arial, men...