Shall we be gratefull?

Ja, gu skal vi så! Især skal jeg. De seneste måneder har jeg ikke rullet mig rundt i hændelser eller sindstemninger der råber allerhøjest på taknemmelighed. Og netop derfor er det så vigtigt for mig at finde noget at være taknemmelig og glad for.
I disse dage er jeg meget meget taknemmelig for at jeg nu endelig har ro nok i min krop til at give den snart 6-årige en ordenlig afleveringssituation i børnehaven. Sådan var det ikke for kort tid siden. Der var det hurtig ind - farvel - og ud igen. Allergladest var jeg, hvis der allerede var en voksen der vinkede sammen med et andet barn i garderoben. Så behøvede jeg ikke engang gå helt indenfor, men blot lige til døren.
Det der for 3 mdr siden var en dagligdagsrutine blev pludselig en uoverstigelig opgave, noget jeg kunne vågne kl 5 om morgenen og være bekymret over og bange for. Jeg vågner ikke mere kl 5 og er bekymret!
Jeg er så glad for at jeg kan aflevere ham på en god måde igen, at jeg overkommer og orker - Jeg glæder mig over det hver dag. Tak!