mandag den 28. november 2011

Kan man få noget fedterøvsbelønning et sted?

For noget tid siden skrev jeg et indlæg om den 6 åriges skolesituation, som på det tidspunkt var lidt rodet. I kommentarfeltet var der en kommentar fra en, som jeg tror er en af lærerne fra hans klynge. Sådan tolker jeg i hvert fald hendes indlæg. Så når jeg nu skriver et meget rosende indlæg om en af hendes (eller hans, men jeg forestiller mig at deler en kvinde) kolleger, så er det altså ikke for at fedte for nogen, men blot ord fra hjertet. I går var vi på klasseudflugt med 0.B. Lærerne var naturligvis inviteret med, og en af dem dukkede op med sin familie. Ingen kritik af de andre for ikke møde op. De får intet for det og jeg tror lærerne har rigeligt med interessetimer i forvejen. Ikke nok med at han dukkede op, han havde også forberedt to sange med børnene, som de optrådte med og det er noget der kan gøre børn pavestolte - og også deres forældre. Den guitarspillende lærer er også ham der har taget en rigtig god snak med børnene om selvmord, en dag hvor de fyldte rigtig meget hos en af dem. Min 6-årige er i hvert fald blevet klogere af det og mere reflekterende end jeg har hørt ham tidligere. Han stiller spørgsmål herhjemme på en måde, hvor jeg kan høre at snakken i klassen har været helt i børnehøjde og ikke skræmt ham. Jeg elsker at de taler åbent om det. Når børnene ser at de kan komme til deres lærer med et emne som selvmord og blive taget alvorligt, så håber jeg de ved, at de kan komme med alt andet også. Jeg elsker når børn tages alvorligt i børnehøjde, at der bliver lyttet og anerkendt og at intet er farligt at tale om. Jeg gav samme rosende ord til læreren i går, og jeg gjorde det næsten uden at få en klump i halsen, bævende stemme og våde øjne, næsten!

torsdag den 24. november 2011

Nu er jeg ikke madblogger, men....

deler alligevel denne her salat med jer.

Ingredienser:

Squash
Pinjekerner
Parmesanost
Citronsaft

Til en frokost bruger jeg en ½ squash, 1/3 pose pinjekerner og parmesanost, ca 5-6 tynder skiver og jeg skærer i tern.

Squash skæres til små tern og ristes på panden sammen med salt og peber og en smule fedtstof. Jeg er helt vild med duften det frembringer - virkelig lækkert. Når squash-ternerne antager en slags gennemsigtighed tager jeg dem af, gør panden ren og rister pinjekernerne. Jeg blander det sammen og stiller det på køl. Når det er afkølet kommer osten i og citronen henover. Hold nu op, det smager vildt godt. Har vel fortæret en squash dagligt siden jeg fik opskriften!






tirsdag den 22. november 2011

Strøtanker i overspringets navn

Hvor kender jeg dog nogle af de allerbedste mennesker i hele verden. 7 af dem tilbragte jeg en fantastisk lørdag aften med. Tilsæt selv snak, larm, musik, gråd, grin, vin, øl, sild og snaps i rigelige mængder.

Hvor blogger jeg dog egentlig meget om vin

Hvor er vores kat? Han har været siden søndag aften, det er helt nyt. Vi savner ham

Hvor burde jeg dog se at få skaffet en barnepige til den 6-årige. Behovet er slet ikke stort, men det er der en gang imellem

Hvor har vasketøjet dog det med at hobe sig op, det er helt sygeligt som det kan formere sig. Jeg har vildt meget tøj når jeg skal vaske og intet tøj når jeg skal klæde mig på. Det giver ingen mening

Hvor jeg dog glæder mig til øre-til-øre grin i selskab med Linda P på torsdag

Hvad sker der lige for el-pærerene her huset, der har besluttet sig for at synkron-springe?

Hvad sker der lige for at Skibsrederen har fået udleveret en iPhone 4S af sin arbejdsgiver? Er det rimeligt?

Hvornår mon den 6-årige ikke gider spise havregrød til morgenmad mere?

Hvornår mon jeg skaffer mig et job? Eller skulle jeg læse videre?

Der er så meget at tænke over og så lidt tid!







lørdag den 19. november 2011

New love!

Her skulle være et billede af min computerskærm der viser at den er i færd med at opdatere min nye lækre ipad2. Årh, hvor er den skøn. Den tager sofasurf to a whole new level. Jeg er forelsket. Eneste minus er at jeg ikke kan finde wordfeud til iPad. Kan det have sin rigtighed? Iøvrigt er det helt underligt at få iphonen i hånden igen. Den er helt lillebitte og giver mindelser om den dag i april 2005, hvor jeg kørte min svigerinde, svoger og deres lillebitte dreng i lufthavnen. Han var lige blevet 2 år og rygsækken han havde på ryggen var næsten større end ham selv. Da de kom hjem en uge senere havde jeg født den 6-årige. Og chokeret er det helt rigtige ord at bruge om det jeg følte da jeg så den lille 2-årlige igen. Han var jo gigantisk. Er stadig overbevist om at de gav ham spinat og substral den uge i Italien!

mandag den 14. november 2011

Wordfeud confessions

Overvejer en støttegruppe for andre wordfeud-afhængige. Dog tror jeg afhængigheden har toppet her, men jeg kan stadig blive helt opslugt af spillet. Jeg kan blive helt hysterisk hvis alle mine modstandere har travlt med at være på arbejde, være sammen med familien, dyrke sport, altså have et liv. Så er jeg nødt til at fine nye random-modstandere og så er det fanme nitten, hvis det er modstanderens tur først. Så er jeg lige vidt og er nødt til at starte endnu et spil, så jeg kan få lov til at stave bare et lillebitte ord. Og inden jeg ved af det, har jeg gang i 15 spil på en gang. Og pludselig er det aften, og alle har tid og nu er det så mig de venter på. Ha!

Nå men, billeddokumentation, ellers skete det ikke.

Mit wordfeud-profilbillede ser sådan her ud, plat! Jeg ved det godt, men jeg fniser alligevel over det.

PAT var vist det første frække ord jeg så, og så er det ikke engang mig selv der har skrevet det.

Første gang jeg lavede mange mange point, og så endda på et normal board

En overgang tabte jeg ALT, derfor måtte jeg forevige da jeg endelig havde vundet to spil


Her sidder jeg ganske givet og ærger mig over at jeg ikke kan komme til at skrive BAR RØV

Om jeg går for meget op i det?? Nej, det mener jeg bestemt ikke. Hvad er jeres confessions?



Aaaah!

Der var sol og varme, vand og pool, strand og sand, minidisko og rødvin (til hhv. den 6-årige og hans mor)
Det var så tiltrængt, at vi stort set ikke lavede andet end at ligge ved poolen, svømme, æde og drikke.

Den 6-årige synes solen er lidt skarp.

Livet er lige til at holde ud fra solstolen.

Når Skibsrederen stikker af til England og efterlader mig med All Inclusive vin og mini-disco.

På reolen står vores digitale billedramme og viser billeder fra ferien. Måske sådan en digital fætter er lidt corny, men det er altså også hyggeligt at se billederne hele tiden. Vi får snakket rigtig meget om ferien og suger al den energi ud af den, vi overhovedet kan.