søndag den 31. januar 2010

Alt for nem!

Ja, altså - det er mig selv jeg mener.

Jeg elsker DR's serier. Jeg synes det er noget af det bedste tv der findes. Jeg synes også at nogle serier er bedre end andre, og Livvagterne er ikke en af de bedste. Men vanens magt er stor og søndag kl. 20 er ukritisk reserveret til DR1.

Nu sidder jeg så her, post Livvagterne - med store, våde øjne (og hænder og tastatur)

Afsnittet i dag handlede bla. om en far der glemmer sin 2 årige datter i en klapvogn uden for en butik og datteren forsvinder. Moderens reaktion da hun opdager at datteren er væk, kan jeg næsten føle fysisk. Hjertebanken og uro i kroppen. Vi fik lov at se at datteren var i live og græd over savnet af sine forældre, som hun så være på tv med en appel. Den værste tanke er at skulle undvære sit barn og at vide at barnet også savner sine forældre - Det gør altså lidt ondt, synes jeg. Så nu sidder jeg har og er tudevorn - Thank you, DR!

Er nødt til at gå op og kramme og kysse Måsenbassenberg, men må lige græde af først ;)

Jeg ved ikke hvad jeg gør forkert, men nu er det femte gang jeg forsøger at udgive dette her indlæg i font arial, men...