lørdag den 27. marts 2010

Restaurantanmeldelse

Ja da - intet mindre end en restaurantanmeldelse, man skal ikke holde sig for fin til at skrive og udgive ting man ingen erfaring har med at have skrevet før.
Vi havde barnefri fredag, faktisk havde vi barnefri onsdag til lørdag. Torsdag aften brugte vi på generalforsamling i Århus Vindmøllelaug - jow jow!

Nå men nå, fredag kom og vi ville på restaurant, ville vi. Det var lang tid siden, og kun anden gang i Århus. Vi har tidligere været noget så uheldige med valg af spisested, derfor gik vi efter en sikker vinder = de gode anmeldelser.
Jeg gik ind på deres hjemmeside for lure lidt på menuen og de gode vine. Af ren nysgerrighed måtte jeg læse deres side om 'Holdninger' = Akut hønserøv! Sikke et surt sted - 'Undskyld jeg er gæst, er virkelig ked af at smide 1850 kr hos jer i aften!' Jeg fik endda en hel masse kvinder til at bakke min (hønse)røv!  
Søens folk grinede højt og længe af alle deres meninger om dette og hint og vi drog afsted. Mig med hønserøv og en tro på at jeg kun kunne blive positivt overrasket  - Og det blev jeg heldigvis. Vi blev modtaget i døren af Søren, ejer og vært. 'Desværre vi er lukket pga. privat selskab' med et stort glimt i øjet, vi kom ind og fik personalebordet. Lokalet var lillebitte, der var mange mennesker, mange tjenere, højt musik, meget snak, meget latter, meget afslappethed.
Vores tjener satte sig ned samme med os og gennemgik menukortet, Søren satte sig ned og fandt de bedste vine til os, da vi havde bestilt maden. Og han prikkede Søens Folk i maven flere gange - det er ikke tit Søens Folk bliver prikket i maven.
Forret bestod af Chevre Chaud til mig og Gravad Laks til Sømanden, hovedret var peberbøf til manden og lammebov til damen, dessert var Creme Brulee til begge - og så revnede vi af mæthed, træthed, fuldhed og tilpashed.
Bøffen blev flamberet ved bordet og saucen blev til ved bordet mens kokken fortalte og underviste os lidt, da han fangede at vi synes madlavning er ganske spændende.
Fordi vi sad lige ved køkkenet kom tjenerne jævnligt forbi og lånte en plads til at skrive regninger på, og vi fik talt med dem alle samme, og de var sgu så søde og glade. Man kan sige, at hvis vi nu var dem der gerne ville flette fingre og kigge hinanden dybt i øjnene, så skulle vi nok have valgt et andet sted -sådan var vi ikke.
Vi fik kram og håndtryk, da vi sejlede hjem, Søens Folk med vores rødvin i hånden - se nederste billede. Trods hønserøv fra start kom vi eddermanme mætte og glade i mål.
Indtryk og udtryk forsøgt fanget på billeder af ringe kvalitet.




Tjeck lige en rød bøf 'nogen' tyggede sig igennem. Jeg troede han ville sidde på toilettet natten igennem - 'Lad gå agter', som han siger!

søndag den 21. marts 2010

Smoothie




Fra bær til Birk - mens vi venter på forårets endelige gennembrud mæsker vi os i blended frugt af den røde, friske, sunde slags.
Og nu vi er i gang, er der så nogen der kan klappe alle stavelserne i forårsfrisure?

mandag den 8. marts 2010

Jamen, det virkede altså sådan


Altså, sådan som forår virker og føles og tænkes og mærkes og duftes. I går eftermiddags ved 'Den Permanente' i Århus (for de som ikke kender Århus er Den permanente en strand lidt nord for byen) Vi hang ud der i går eftermiddags. Søens folk, Måsen og jeg selv. Måsen kravlede på steen og var omnipotent: 'Jeg er den bedste i verden til at kravle på sten', og med uden sans for farligheden eller temperaturen på det vand han var ved at falde i mange gange, balancerede han rundt med en selvtillid og en tillid til verden, der var urokkelig.
Jeg gik rundt om mig selv med nervøse trækninger og Søens Folk var så stolt.
Senere gik vi op i skoven og den lille dreng cyklede og styrtede og styrtede, med vilje, hele tiden! Hvorfor er et sundt barn = en beskidt flyverdragt?
En lille billedcollage vidner mere om sen-vinter end det tidlige forår vi oplevede. Det skinnede i øjnene, prikkede på kinderne og varmede på jakken.



onsdag den 3. marts 2010

Se lige her!


Se lige hvad de har i Ålborg. De har sol, blå himmel og et stort panoramavindue, som jeg lige nu sidder og kigger ud af, mens jeg arbejder - naturligvis. Er det ikke fantastisk? Jeg kan næste dufte forår, vintergækker, erantis og det varmer i maven og i kinderne.