torsdag den 27. oktober 2011

Jeg trænger!

Simpelthen så meget til:

Sol
Varme
Strand
Sand
Pool
Ingen forpligtelser
Afslapning
Fordybelse i gode bøger
God mad
Tid med Skibsrederen og den 6-årige


Så det er da mere end ualmindeligt heldigt at vi siger Adios Amigos lørdag morgen og flyver til Gran Canaria.

mandag den 24. oktober 2011

Jan Boye er død

49 år gammel, eller 49 år ung. Jeg kendte ham ikke, men jeg har boet i Odense i mange år og han var et kendt ansigt på Fyn. En engageret mand, i politik og i håndbold og i lægegerningen. Hvor overskud, hvor ressourcestærkt.
Jeg har set ham i levende live en enkelt gang, til en Nephew-koncert for halvandet år siden. En pæn mand med en smuk kone. En glad familie, overskudsramt.
Han døde af en hjerneblødning, sådan en af dem der rammer pludseligt og uden hensyntagen til alder og andre livsfaktorer.
Mænd på 49 år og damer på 49 år dør hver dag, også af hjerneblødninger, faktisk er det en alt for almindelig og udbredt sygdom. Jan Boyes ramte mig lidt ekstra hårdt og jeg har fulgt de offentlige opdateringer lidt tættere og lidt mre end jeg ellers plejer at dyrke sygdom og død.
Han blev indlagt på landets bedste hospital med landets klogeste hoveder. Senere blev han overflyttet til OUH, hvor de også er ret gode til det med hovederne. Både til at have nogle af landets klogeste hoveder, men også til at fikse hoveder der er gået i stykker. Men ikke Jans. Heller ikke min fars. Han døde af en hjerneblødning, da han var 42. Sådan en af dem der rammer pludseligt og uden hensyntagen til alder og andre livsfaktorer. Han døde på OUH, sikkert på samme afdeling. Jeg har været der en gang siden. En kær veninde blev indlagt der med en hjerneblødning, hun har det godt. Da den næste kære veninde blev indlagt samme sted med en hjerneblødning nåede jeg ikke på besøg, for hun kom hjem inden. Det er en total nederen sygdom!
Jeg husker at jeg tænkte at når min far ikke kunne overleve, hvordan skulle jeg så kunne? Jeg får lidt samme tanke med Jan. Forholdvis ung, sikkert sund, sikkert veltrænet, skarp, glad - Hvis ikke han kan overleve, hvad er det så man jeg kan gøre for at sikre mig et langt liv? Jaja, jeg kan nu godt komme på et par ting. Men altså, hvis jeg nu gjorde de ting, så er der jo ingen garanti alligevel.
Det med at der ikke er nogen garanti, det ved jeg godt. Jeg ved også godt at jeg ikke kommer herfra i live. Jeg gider bare ikke blive mindet om det, og når Jan dør - så bliver jeg mindet om det i alt for kraftig grad. Fordi det kommer så tæt på, fordi det ligner, fordi!
Da min far døde sagde de fleste: 'Det var alt for tidligt, 42 er ingen alder'. Jeg tænkte: Aaah, 42, det er da ikke så ungt igen. Sjovt som ting kommer i perspektiv nu hvor jeg selv er fyldt 38, Skibsrederen er fyldt 40 og mange af vores venner er både 42 og 44 år. Det ville være alt for tidligt, og det ville være alt for tidligt min. 30-35 år endnu.
Min alder og min livserfaring betyder også at jeg ved præcist hvad ordene: 'Du kommer igennem det, men ikke over det' betyder. Og det er ganske rigtigt. Jeg er glad for at være igennem det, og jeg ønsker ikke at komme over det. Det har fundet sig et fint niveau, hvor jeg både husker det gode og det dårlige og hvor jeg tror jeg ser historien som den er og som jeg oplevede den.

lørdag den 22. oktober 2011

Hvad jeg ved om Oslo

1. Norske fodgængere er anarkister, i bedste fald betragter de den røde mand som vejledende.
2. De går utrolig langsomt. Selv i rush-hour trafikken om morgenen ved 8.30-tiden. De har ikke travlt.
3. 90% af de som kører bil kører Audi, BMW, Passat, mfl. i samme prisklasse
4. De møder sent og går tidligt
5. Ved det første snefald på fjeldet går de ekstra tidligt
6. 1 ostemad, 1 yogurth og 1 latte koster 136 nkr på en cafe
7. 1 blåbærdrøm koster 350 kr hos bageren, men så er den også på tilbud (se billede)
8. Det kan være en udfordring at finde rundt i Oslo (se billede)

De fleste af ovenstående punkter må være symptomer på et Kuwait-syndrom der trives i bedste velgående.

Og så er nordmænd jo bare nogle af de sejeste mennesker der findes i hele verden.


tirsdag den 11. oktober 2011

History repeating? Nej!



Da jeg var barn gik jeg til spejder, FPF - hed det dengang. Jeg husker at jeg egentlig var ret glad for det uden jeg sådan kan huske i detaljer hvad vi lavede. I hvert fald noget med at samle aviser ind fra private, det gjorde vi ret meget. 
Vi må også have cyklet en del, i hvert fald fik jeg på et tidspunkt et cykelmærke. Som FDF'er (som det hedder nu) kan man få alle mulige forskellige mærker, alt efter hvilke bedrifter man har udført. I hvert fald fik jeg et cykelmærke, som min mor skulle sy på min skjort. Og så vendte hun mærket forkert, så cyklen stod på hovedet. Jeg var så ked af det og ville bare gerne have at mærket skulle sidde rigtigt. Det var dog ikke noget min mor lod sig gå på af og min vittige far sagde at jeg bare skulle sige til de andre at cyklen var ved at blive repareret. Men da jeg var 8-10 år var det vigtigt at være som de andre og at tingene var rigtige. 
Da min 6-årige startede til spejder for nogle uger siden lovede jeg mig selv at alle hans mærker skulle sidde rigtigt og syes pænt og ordentligt på. Jeg skulle i hvert fald ikke sjuske med det. Det har jeg heller ikke gjort. Tilgengæld har jeg smidt et mærke væk! Jeg store kvaj! Jeg fandt det dog, men det var panik på i adskillige minutter. Så mens jeg sidder og syer mærket på og brygger på et blogindlæg om mødre og spejdermærker - så syer jeg mærket på, på hovedet. For ind i pedersen da! Men, som den gode mor jeg nu engang har besluttet mig at være, sprætter jeg på og syer den på korrekt.

PS. Havde jeg husket at der var så skidemange mærker at sy på den skjorte hele tiden, havde jeg meldt ungen til gymnastik i stedet. 

søndag den 9. oktober 2011

En Walk-keeper?

Jeg har her til morgen løbet - luntet -  gået 3,22 km med en pace så eklatant ringe at det aldrig nogensinde kommer i nærheden af facebook.
Den 6-årige vil så gerne selv cykle i skole, og han bliver så stor og stolt af det. Indtil nu har jeg tjekket at han er nået frem. Enten ved at køre derop i bil eller cykle 5 min. bagved ham.
I dag cyklede han og jeg gik. Jeg nåede lige at smuglytte til de sidste 5 minutter af morgensangen og jeg kunne se hans blonde hår på første række og jeg nåede at se at han var den første til at løbe ind i klasse.
Han så ikke mig, og det var det vigtigste.
PS: Runkeeper en en fed app! En voice opdaterer dig på tid, afstand og fart hver 5. minut.

lørdag den 8. oktober 2011

Til salu

Som de siger i Sverige.

Nogen der lige står og mangler 8 fyrretræs fyldningsdøre, en TomTom-gps eller en bagagerumsmåtte til en Toyota - så lad os snakke om det.


fredag den 7. oktober 2011

Bare det var en Miele

Jeg har store udfordringer med at få min opvaskemængde til at passe med kapaciteten på min opvaskemaskine. Det er som om jeg er kommet ud af takt med opvasken. Konsekvensen af dette er at jeg altid har en lille rest opvask stående på køkkenbordet. Lige nu står der en gryde, 1 tallerken og 2 glas, som der lige nøjagtig ikke var plads til i maskinen. Jeg har aldrig haft sådan et problem før. Det har altid passet med at aftenmåltidet har kunnet fylde maskinen, vaske vaske op om natten og tømme tømme tømme om morgenen. Men på en eller anden måde er det lykkes for mig at komme ud af rutinen og det er svært at komme tilbage. Dagligt tager jeg beslutningen om:

1. Tage de rester der ikke er plads til i hånden, så der ligesom er ren r*v at trutte i om aftenen
2. Køre en halvtom vask om formiddagen

Jeg får det bare aldrig ført ud i livet fordi:

1. Jeg orker ikke at vaske op i hånden
2. Jeg bliver alligevel nærig over at køre en halv maskine

Det er saftsusemig store og svære beslutninger der skal føres ud i livet her på adressen.  Så svært at jeg faktisk burde poste en note på denne side her

I morgen får vi besøg og det glæder vi os meget meget til. Om det er glade børn, godt selskab, turen til Legoland, de gode ben i Saloonen, den store kolde fadøl eller rødvinen der skal slå os ud i sofaen i morgen aften vi glæder os mest til er svært at sige.
Jeg glæder mig over en lille 'joke' på Skibsrederen. Jeg har nemlig malet vinduer indenfor og han har nu været hjemme i 12 timer uden at bemærke det. Så jeg planlægger at lave en aftale med vores gæster, som aldrig har været her før, om at kommentere det som det første når de kommer ind: 'Jamen, I har det fået malet vinduerne. Det kan vi da se med det samme, selv om vi kun har set billeder af huset. Det ser helt vildt godt ud, hvem har I fået til at gøre det?'

onsdag den 5. oktober 2011

Hvad er ligheden ml 7190 og 1670

Udover at 3 af tallene er ens? Ja, så er det lokalt begge steder, meget lokalt!

Så lokalt at man ikke kan bevæge sig udenfor sin dør uden at møde nogen man kender, man skal lægge 15 minutter ekstra oveni den tid man afsætter til at handle, fordi man skal nå at sniksnakke.
Der er altid folk man kender til div. arrangementer og det er dejligt for både børn og voksne, det styrker ens tilhørsforhold. Og der er mange arrangementer lokalt. Der er mange forskellige destinationer for aftencykelturen og på nogle af stederne kan man endda få både is og stopdans en lørdag aften.

I bund og grund er der nok flere forskelle end ligheder, men når det nu lige præcis er lighederne jeg elsker - så klager jeg ikke.

PS: Jobsøgning er en bitch, og da jeg virkelig trængte til resultater i går var jeg tvunget til at male vinduer.