fredag den 26. august 2011

Valg, valg, valg!

Det svære valg, det store valg, valget med konsekvenser, fravalg (åh gru), tilvalg, omvalg, genvalg, valgfri, valgflæsk, valgbar, valgdag, valgaften, fritvalg, valgfag, valgforbund, valgfusk, udvalg, folketingsvalg, kjolevalg - og det sidste er det værste lige nu. Skal det være den sorte eller den grønne til i aften, som skal tilbringes lige her ?

Har forresten set lidt af Zulu Comedy hejs, hvor kendte ikke-stand uppere skal lave et 5 minutters show og bedømmes bagefter. Den absolut sjoveste joke stod Praktikanten for og den lød sådan her:

'Min kæreste snakker i søvne, men det er ikke det værste ved hende. Det værste er at hun også snakker når hun er vågen'.

Jeg griner endnu, eller dvs. jeg er lige stoppet nu. Jeg stoppede da jeg læste mig frem til at Praktikanten er er født i 1986 - Nittenf*ckingseksogfirs! Må han overhovedet køre bil?


onsdag den 24. august 2011

1 skridt frem og en dagsmarch tilbage

Jeg nåede lige at få et job i Århus. Faktisk nåede jeg lige at få 2 jobs i Århus, takkede først nej til det ene pga. det andet, takkede så også nej til det andet da vi valgte at flytte. Og da Skibsrederen opholder sig i Oslo de fleste af ugens dage er det ikke realistisk at jeg kan pendle ml. her og der.
Så hvad gør en klog? Ja, jeg spørger - for jeg ved det ikke.

Jeg pløjer jobindex.dk og jobnet.dk igennem flere gange dagligt, har sendt en uopfordret ansøgning til Lego. Overvejer en annonce i den lokale sprøjte - Årh, jeg tror det bliver svært at finde et job!


tirsdag den 23. august 2011

Kære Mads og Monopolet

For noget tid siden vandt jeg en bogbytte-away. Fordi det lige var Helle, som altid er så sød, glad og imødekommende besluttede jeg at sende lidt bonus med min bog. Bonus i form af noget af Frisørens te fra Hans og Grete og noget olivenolie fra Kreta. Vi har græske bønder i familien, så olien var helt autentisk und alles.
Olien blev emballeret efter alle kunstens regler. Først en plasticbøtte fra Ikea, så en pose, så en masse tape. Og nu nærmer jeg mig mit dilemma. For Helle har skrevet og spurgt om hun skal sende plasticbøtten retur og bøtten er færre penge værd end det vil koste at sende den med Post DK, så selvfølgelig skal hun ikke det. Men så er det mit hoved går amok med følgende tanker:

- Hvad gør hun så med den?
- Synes hun det er for underligt at beholde en fremmed kvindes plasticbøtte i sit køkken?
- Synes hun den er for god til bare at smide ud?
- Synes hun at jeg har en lidt for liberal holdning til 'brug og smid væk'

Og hvis jeg gerne vil have den igen, synes hun så at jeg er lige lovlig emsig med mine ting? At det har givet hende mere besvær end glæde at få græker-olie? At så skulle jeg ikke have sendt denne bøtte, men en anden bøtte?

Jesus f****** Christ, mit stakkels hoved!

Hvad siger Monopolet?

Kære Helle, behold bøtten eller kom forbi til kaffe en dag du alligevel er på mine kanter og tag bøtten med!

KH
Carina




fredag den 19. august 2011

'Hvad siger damen, mor?'

Jeg tror egentlig den 6-årige har en udemærket hørelse, han er bare så optaget af alt muligt andet, at han ind imellem får lidt forkert fat i ordene. Se bare her:

Mor, det er rigtig at det er sådan. Det ved jeg med gange ti!

Spillemand spil op til tops og stem din violion  (Spillemand spil og til dans og stem din violin)

Farmor: Hvad hedder din nye klasselærer?
Den 6-årige: Kettchue
Farmor: Øh hvad hedder hun?
Den 6-årige: Kett-chuuuuue
Farmor: Det er godt nok et fint navn
(Hun hedder Ketty)

'Mor, vi spiller fodbold. Jeg er FCK og far er Nordkoreria'



torsdag den 18. august 2011

Gensyn

Der er mange gensyn disse dage. Det er fanme som en lang klasse-reunion der nu har varet i 2 uger. 
Jeg møder dem der giver en stor krammer, og dem der undrer sig og spørger, dem der hilser som om der ikke er gået 16 år, men måske bare en uges tid og så dem der nægter at hilse. Eller faktisk er det kun en, der gør det. Jeg tager det ikke personligt, jeg tror det mere handler om at man ikke er der i livet, hvor man gerne vil være. Og når man konfronteres med en 16 år gammel fortid, så gider man det ikke.

Og så kommer jeg åbenbart fra et sted, hvor kæle/øgenavne var det nye sort for ca. 20 år siden.
Det betyder at ham jeg kaldte for Isterning fordi han altid så så kold ud, han er tøet op og har hilst hjerteligt. Han har ikke været væk fra byen og han lignede en for hvem noget faldt på plads, da (endnu) et bysbarn var kommet hjem.

Der er også slagterens datter, som er min gode og kære veninde, hun hed Slaugther (med jysk udtale)

Der er Havfruen, som hed Havfruen fordi hun brugte rigtig meget tid i svømmehallen. Og faktisk mødte jeg hende i netop svømmehallen, da den 6-årige og jeg var ude at dyppe tåspidserne her fornylig. Nu har vi børn i samme klasse.

Der er min anden veninde, tøjmandens datter: Fraggel!

Der er Kampvogn, fordi hun altid har været lidt stor.

Der er Fro, fordi det er en del af hendes navn

Der er Peter Post, fordi han er er - jaaa, post!

Der er Jeppe Ost, fordi han havde ost med i madpakken i gym

Der er mange mange flere og navnene er sikkert glemt af de fleste. De var de egentlig også af mig, men ved gensyn husker jeg de mærkligste ting - åbenbart.

Og tilsidst så er der et hav af: 'Hvor fanden er det nu liiiiiige jeg kender hende derovre fra??'
Der er så  mange jeg ved jeg har set før, arbejdet samme med, gået i byen med, osv - og jeg kan bare ikke placere dem på rette hylde i mit hoved. Det er så frustrende! Fanme godt man har facebook - hilsen den vildste stalker!
Nåja, der er også 'de lækre' - og der må jeg nok konstatere at de er ikke lækre mere. Jeg boede her fra jeg var 15 til jeg var 20 år. Jeg lærte at gå i byen her -  ja, jeg har haft en del teenage-crushes her.
Hold da kæft, hvor kan 16 år gøre meget ved ham der engang var en spændstig 25-årig. Nu er det jo bare en mand der er på alder med min far, da jeg flyttede herfra.

Og mig? Jeg er ikke blevet en dag ældre.





onsdag den 17. august 2011

Alt er blevet nemmere

- indtil videre i hvert fald - nu skal man jo ikke underkende nyhedens interesse. Jeg tror stadig på at denne her flytning var og er en rigtig god beslutning og ja, det hele flasker sig.
Cykelturen til skole tager 6 minutter, og der er ingen vind eller bakker og på halvdelen af turen har vi udsigt over åbne marker - det er nemt!
Cykelturen op/ned/ind til centrum tager 10 minutter og der er ingen vind eller bakker - det er nemt
Login til forældreintra er dele af mit navn og koden måtte jeg selv bestemme - det er nemt*
Når Skibsrederen skal afleveres eller hentes i lufthavnen tager det 10 min - det er nemt

Vi har plads, privatliv, søde naboer, vi får gæster jævnligt, nogen har brug for os, vi er tæt på nogen af dem vi har brug for.

Folk er generelt mere åbne, smilende, talende og imødekommende end jeg oplevede der hvor vi boede før, det er også dejligt og gør tingene nemmere.

* I Århus havde vi børneintra og jeg lærte aldrig nogensinde de sk*ide-koder udenad, fordi det var store og små bogstaver og en underlig kode.

Nu mangler jeg blot et job!


fredag den 12. august 2011

Bag om kulissen

Da Mai startede sin sommerroman 'Opgang med undergang' på sin blog tilbød jeg straks at speake den til podcast og heldigvis for både Mai og jeg blev det aktuelt. Ind imellem mit tilbud og den faktiske opgave kom der så lige en flytning og en ret kort deadline i vejen. Det betød at jeg ikke kunne afsætte 2-3 hele dage i et lydtæt studie et sted i Århus, som ellers havde været det mest optimale.
I stedet måtte jeg tage nogle timer derhjemme, når jeg havde tid og det passede. Da vores gamle hus på samme tid blev tommere og tommere og fik mere og mere rumklang, måtte jeg være lidt opfindsom. Det blev soveværelset. Vinduet blev isoleret med tøj, og der stod en del fyldte flyttekasser derinde. Udover det sad jeg i sengen med al vores sengetøj rullet sammen omkring mig og en stor folde-madras op foran mig. Alt samme noget der forhåbentlig har ædt så meget baggrundsstøj som muligt.
Et par enkelte aftener blev oplæsningen brugt som godnatlæsning for den 6-årige. Han mente det var en kedelig voksen-krimi, men det der med at skulle ligge muse-stille i de 1-3 minutter hvert afsnit tog, det synes han var spas. Og i læsepauserne spassede han helt ud, for at komme af den energi der åbenbart ophober sig i uanede mængder når man SKAL ligge helt stille.
Lige nu går det op for mig at jeg skulle have gemt nogle af de klip hvor det kikser. Noget af det lød vist ret sjovt.
Det var en fed opgave og jeg gør det gerne igen!


Har du endnu ikke hentet podcast eller e-bog, så skynd dig at gøre det lige her.

onsdag den 10. august 2011

Podcast

Lidt lækkert til ørene - altså, om det lyder lækkert ved jeg ikke, men historien er ret god. Og jeg savner egentlig hende Kirsten lidt, for jeg har godt nok brugt en del tid sammen med hende de seneste 2 uger.

Forunderlige verden

Verden er så stor, og der er så mange ting at forundres over. Især for sådan en som mig. I går vandt jeg en køretur til Århus og tilbage igen - alene. Det var virkelig en gevinst og skønt med 2 timer alene i en bil. Og så var det jeg kom til at høre denne udsendelse på P1. Fan-fucking-tastic, tænker jeg bare. Hvor har naturen dog taget højde for så uendelig mange ting, som vi mennesker ikke fatter en skid af.
Læste også engang at kvinder er mindre i kontakt med deres fædre, når de (kvinderne altså) har ægløsning - dette for at modvirke indavl. Jamen altså, forunderlige verden!

mandag den 8. august 2011

Er her endnu

Er bare druknet i flytterod, regn, speak af Mais blogroman (fed fed oplevelse og gode erfaringer er gjort! TAK Mai, fordi jeg måtte) SFO-start, bil der gik i stykker midt i flytningen, internet der ikke virker, en smadret iPhone, at sove i garagen, almindeligt rod und so weiter. Huset er fedt, følelsen god og humøret intakt!

onsdag den 3. august 2011

Lige noget for mig

Hende her kommer jeg til at besøge ofte. Der kan jeg finde nogle fine steder at få styret min shoppetrang til rimelige penge - som både husejer og dagpengemodtager kan der være visse udfordringer i den retning.

Evnen til at grine af sig selv

Det er absolut en af de bedste egenskaber der findes i min verden. Og jeg griner gerne højt og længe af mig selv, og jeg er i det hele taget ikke ret selvhøjtidlig. En evne jeg fik god brug for i går.
På facebook er jeg i en lukket gruppe sammen med 4 ret sjove damer. Det er yderst fornuftigt at gruppen er lukket for vi skriver om det meste, også det private og personlige.
I går skrev de andre lidt om at de manglede alkolhol, var alene hjemme, børn der sov og altså den manglende rødvin. Jeg var så fantastisk priviligeret at jeg sad på en terrasse i aftensol og med udsigt over havet. Vi havde fortæret det lækreste mad, børnene var lagt i seng og der var sommerfred og vin fra fad.
Sådan noget vil jeg i hvert fald ikke lade gå ubemærket hen, så jeg tog nedenstående billede - Uploadede det til facebook med teksten: 'Se mig - Jeg har både rødvin OG udsigt'. Haha, men i stedet for at smide den op på gruppens væg røg den på min profilvæg. Se mig - se mig! Hahah - Jeg var helt og aldeles færdig af grin over mig selv. Hvor selvfed har man lov at være i det offentlige rum?
Desværre yder billedet her slet ikke udsigten retfærdighed, men det var den eneste måde hvorpå jeg kunne få rødvinsglassene med på billedet også.

mandag den 1. august 2011

Husfreden har sænket sig

I hvert fald bare for et øjeblik. Nu er vi officielt parcelister eller ligusterfacister -eller boende i en individualistghetto, som min fader kaldte den slags måde at bo på.

Vi er glade, trætte og meget forventningsfulde. 1 time efter at Skibsrederen havde købt sin første trailer, stod vi med vores *vores* vores egne husnøgler i hånden (Og også lidt bankens husnøgler)

Straks efter kom dele af familien på besøg og et par venner kom også forbi. Siden har vi gjort rent og gjort rent. Huset er nu helt forladt. Den 6-årige er taget med hjem til sin fætter, Skibsrederen er kørt nordpå for at hente et trailerfuld og jeg har endelig fået læsset alle gæsterne ud og har 5 minutter for mig selv. 3 hujende børn i et umøbleret hus - det larmer, skal jeg hilse og sige.
I morgen kommer maleren og vi stikker af. Jeg tror det bliver østpå - til København, hjerteblodet, familien, sommerlandet og alt det skønne vi ikke har set i alt for lang tid.

Og jeg har vist fået en mulighed for at drikke drinks og ryge Blå Kings på fredag - der arbejdes på sagen.

Billeder fra hus, have - mit lille paradis kommer.