mandag den 28. februar 2011

Find en kendis

Den seneste app jeg har hentet til min iPhone kan finde kendisadresser til mig. Jamen, er det ikke fantastisk.? Appen tager udgangspunkt i min lokation, så ligemeget hvor jeg er, kan jeg hurtigt finde ud af om der bor en kendis i nærheden. Hvor tit har jeg ikke manglet sådan en feature i mit liv? Tit!
I går aftes blev den dog primært brugt til (endnu engang) at finde forskelle på der hvor vi boede før og her hvor vi bor nu. På Vesterbro kan man fodre grise med kendte ansigter, og hvis jeg ikke så Kasper Eistrup på gaden i et par dage, blev jeg faktisk lige bekymret for om han var ok. Det samme med Nikolaj Kirk.
Siger du den ene halvdel af Rytteriet, så siger jeg legeaftaler, middage og fantastisk naboskab. Siger du Carpark North siger jeg at det altid var hyggeligt når Søren Balsner jammede lidt på den anden side af væggen.
I går da jeg tjekkede kendislisten her lokalt så den sådan her ud: (Navn og afstand fra mig til vedkommende)

1. Stig Tøftig 2.8 km
2. Ingrid Dal 9.7 km. Jeg har ingen anelse om hvem hun er, er det hende fra Rejseholdet og tæller hun?
3. Lotte Heise 11.7 km
4. Thomas Helmig 13.6 km. Hvorfor er Renee ikke med på listen?
5. Troels Holch Povlsen 28.6 km. Hvem er han?
6. Lars Larsen 27.4 km
7. Jacob Haugaard 32.2 km
8. Bjarne Riis 55 km
9. Erik Peitersen 45.6 km
10. Villy Søvndal 78.1 km

Hvad siger I så, for en A-liste. Hold.da.op!

Karma

Og hvis karma er med mig, så vinder jeg hos Julie - andet ville være helt urimeligt.

Give-away

Ja, endelig!
Jeg har øvet mig i at sy lidt her i weekenden, det er blevet til to dynebetræk der passer til en babydyne 70x100 cm.
Det ene vil jeg gerne udlodde i denne giveaway. Jeg har ikke syet et pudebetræk endnu, vinderen kan selv få lov at bestemme størrelsen på pudebetrækket.

Jeg har syet to forskellige, men udlodder kun det ene.

Smid en kommentar på indlægget her inden på fredag 4. marts kl 19, så trækker jeg lod mens den snart 6-årige ser Disneysjov. Skriv i kommentaren hvilket et du helst vil vinde.

Og så til et par billeder:





Øvet, skal i denne her sammenhæng tages helt bogstaveligt. Dvs. at der er lidt skævheder hist og pist, et par alternative afslutninger osv - det er bare rustikt og charmerende, og jeg ærger mig over at jeg ikke selv har en baby der skal sove i det.

lørdag den 26. februar 2011

I Tawt I Taw A Puddy Tat

Vores store lækre 7 kgs hankat har været væk i næsten en uge. Han er udekat, men han har aldrig været væk så længe før. Det har været de koldeste nætter, minus 16 den ene nat.
Vi bor tæt på motorvejen og et par store veje, så jeg har været ret sikker på at han enten var kørt over eller død af kulde.
Det var mig der så ham sidst. Han var med på gåtur, men stak af fordi der kom en hund. Det er tit sket, og vi var ikke langt hjemmefra.
Jeg har været så ked af det. Vi er glade for ham, selv om vi ikke er kattemennesker. Vi er kommet til at holde af den lille arrogante stodder, og i dag er han kommet hjem. Helt kold i røven, som katte jo er. Han er beskidt og lugter lidt af Old Spice, måske er der en sød ældre mand, der har passet på ham. Vi er glade.

PS. Jeg kan ikke tage voksne mennesker alvorligt der siger han eller hende om deres husdyr, selv om jeg gør det selv.

PPS. Her er lidt billeder jeg havde tænkt skulle have været på mit 'farvel skønne kat-blogindlæg'.



fredag den 25. februar 2011

Og vi bringer en efterlysning

Er der nogen der kender et godt firma eller en god psykolog/coach der udbyder kurser i Mindfullness - gerne en lørdag eller søndag eller evt. en hel weekend? Og helst i Jylland eller på Fyn.
En veninde og jeg vil gerne afsted, men google er en jungle. Så hvis har I har gode erfaringer eller kender nogen der kender nogen, så byd endelig ind.

God fredag aften, her kører vi den ind med fredagsslik, disneysjov, X-faktor og rottwein. Den snart 6-årige har besøg af sin bedste ven, Nabosønnen på 9 år. Aaaaaaaaaaaah, fredag! Altid længe ventet, også selv om man er fritstillet og ikke går på arbejde.

Jobsøgningens forunderlige verden af spørgsmål part 2

Jeg tror dette her kunne blive en føljeton. Jeg har besluttet ikke at kontakte stedet, til hvor jeg sendte en ansøgning i mandags. Jeg synes det virker dumt at ringe og stille spørgsmål til stillingen efter jeg har sendt ansøgningen, og jeg synes det virker utålmodigt at ringe og spørge hvor langt de er. Jeg har grundlæggende tillid til at jeg nok skal høre fra dem, hvis de vil have mig til samtale, og jeg anser det for spild af både min og deres tid.
Fremover vil jeg ringe inden jeg sender ansøgningen i stedet. Jeg synes bare det er rigtig svært at finde på noget at spørge om, og jeg har oplevet et par gange at blive misforstået når jeg spørger. At kontaktpersonen anser det som en kritik af at det ikke står i stillingsopslaget. Jeg har oplevet det samme til samtaler et par gange.
Jeg skal arbejde med min måde at spørge på, for jeg tror det virker anklagende, sådan føler jeg i hvert fald at det bliver opfattet - Og det er bare alm. interesse for det sted jeg måske skal tilbringe 1/3 del af min tid fremover. Jeg har heldigvis 6 karriere-rådgivningstimer hos et konsulentfirma, netop til at arbejde med sådanne ting. Den mulighed vil jeg klart bruge.
Nu er det snart weekend og jeg har et par blogindlæg i tankerne. Det ene om et emne som jeg er ret arrig over for tiden, så måske jeg lige skal dampe lidt af inden jeg skriver det.

onsdag den 23. februar 2011

Provinsen får os alle en dag

sang Steffen Brandt og TV2 i sangen Det er Danmark. Nu har provinsen vist også fået mig. I hvert fald er jeg blevet klippet korthåret, meget korthåret og er kun en dårlig hjemmefarvning i farven 'blomme' for at være en jeg slet ikke har lyst til at være og som Dines har beskrevet så sjovt. Desværre kan jeg ikke finde indlægget på hendes blog, men det er klart værd at lede efter. (Ja, jeg har lige brugt 10 min på det, uden held)

For 10 år siden, da jeg lige havde mødt Skibsrederen var vi til Thomas Helmig koncert på min foranledning. Her 10 år senere kan jeg godt se at det var ret meget skudt forbi, og bestemt ikke det han gider bruge en lørdag aften på. Heldigvis var vi stadig nyforelskede, så det gik. I dag har jeg kun min store barm at falde tilbage på, når jeg kvajer mig herhjemme.
Til denne her koncert, opdagede jeg en helt ny race. Jeg var selv 27 år, og ret ung. Til koncerten var der masser af kvinder på - gisp - 35+, sikkert med to små børn derhjemme og nu skulle de satme ud og slå til søren.
Iført en lille fiks sko - bare med en lille hæl, et par pæne sorte bukser, en hvid skjorte, jakken hængende over armen og en rygsæk. I ved sådan en sort, fiks en i læder der både er dametaske og rygsæk - Jeg magter dem ikke. Og taaadaaaa, de var korthårede og med en dårlig hjemmefarvning i blomme. Er det mon sådan jeg er nu?
Jeg mangler en fiks sko med lav hæl, jeg har pæne sorte bukser, men ingen hvid skjorte. Og jeg kommer aldrig nogensinde til at gå med en rygsæk, der også er en dametaske. Nej, det er ikke skidesmart! Ja, jeg ved godt det er praktisk at man liiige kan have den på ryggen - men nej, den er stadig ikke smart! (Medmindre Marc Jacobs laver en, så er det da muligt at jeg vil overveje det)

9 faste læsere

Puha - det kan give mig præstationsangst inden nogen kan nå at sige skriveblokering.

mandag den 21. februar 2011

Jobsøgningens forunderlige verden af spørgsmål

Hold.Nu.Kæft, hvor er der mange ting at tænke over og bekymre sig om når man, som jeg, er jobsøgende.

I fredags sendte jeg en ansøgning afsted, via mail. Der var ikke nogen attentionperson i stillingsopslaget, og mailadressen var job@virksomhed.dk - hvordan indleder man så i mailen? Jeg syntes det virkede underligt at skrive 'Hej' - for jeg anede ikke hvem jeg skrev til. 'Kære' var helt udelukket, så jeg endte med det lidt sure:
'Hermed en ansøgning og et cv'
Nu har jeg fået svar tilbage på min mail. Den indledes med 'Kære Carina' og så 3 linier om at ansøgningen er modtaget, en forklaring om deres procedure og en opfordring til at skrive, hvis jeg vil høre hvor langt de er nået.
Oh my good! Skal jeg skrive til hende, for at høre hvor langt de er? Skal jeg lade være? Skal jeg gøre det om 2 dage? Om 5 dage? Gør det overhovedet nogen forskel?
Skal jeg svare på hendes tilbagemelding, med: 'Tak for din tilbagemelding, jeg håber at høre fra dig vedr. en samtale?' Ville I andre gøre det? Og gør dét nogen forskel? Og hvordan kan jeg vide om det gør en forskel?
Det er vel ikke sådan at ansættelsesudvalget ser på hvem der svarer tilbage, og så bliver de indkaldt til samtale? Eller måske bliver de sorteret fra, fordi de er tidsrøvere og mailmisbrugere.
Måske skal jeg bare satse på at min ansøgning var god og mine kompetencer lige det de efterspørger. Så behøver jeg ikke bekymre mig om uvigtige ting.

Dette er ikke en dagbog

Men hvor er det dog fristende. Det er så nemt og lige for at skrive om hvad vi går og laver og krydrer det med lidt billeder fra hverdagen.
Det er ikke (kun) det der er meningen med bloggen. Meningen var at udfordre mig selv til at skrive om andet end det der ligger lige for. Det betyder ikke at der ikke kommer små hverdagsanekdoter, det er slet ikke til at lade være med. Og hvis jeg virkelig var så principfast at I ikke måtte høre om vores hverdag, ville jeg ikke kunne fortælle:

  • At vi netop har været 3 dage på Ærø
  • At vi kom 15 minutter til en færge vi havde ALLE forudsætninger for at nå
  • Hvor rasende jeg var over det
  • Hvor dejligt mad vi spiste på Svendborgsund mens vi ventede 3 timer på næste færge
Og jeg ville ikke kunne vise jer et par billeder fra vores tur. Desværre kom der rigtig meget sne og det blæste en del, som gjorde det noget køligt at være udenfor. Vi havde et par dejlige dage, mens Skibsrederen var på kursus.
Tiden står stille på Ærø, i hvert fald for det blotte øje. Den snart 6-årige undrede sig bla. over at gaderne var utrolig smalle. Det er de også, vores flyder-avensis kunne knapt komme rundt. Husene er små og charmerende og om sommeren kan man ikke sparke sig frem for stokroser. Den ene aften kørte vi øen rundt ml. kl 18 og kl 20, vi mødte to andre biler, to!
Der er fantastisk skønt og dejligt og der ligger mange drømmehuse, men det er for langt væk og for isoleret. For 10 år siden, da jeg mødte Skibsrederen boede han på Ærø og vi overvejede seriøst at blive der. Jeg skrev endda en ansøgning til et job i Marstal, men så blev det heldigvis vinter og mørkt. Gad vide hvordan livet havde formet sig, hvis vi var blevet der? Så havde jeg nok ikke siddet syd for Århus og savnet.

Nu til billeder


lørdag den 19. februar 2011

Krop umuligt

Har I set det engelske program som TV2 sender omkring kl 23 på hverdage? Det handler om 2-3 unge, lækre læger der rejser rundt i England i en stor transportabel lægekonsultation. Så kan folk komme til dem med deres dårligdomme. Det skal helst være noget pinligt som små bryster, store bryster, meget små tissemænd, meget grimme modermærker, mærkelige sygdomme i måsen osv. Tit er det noget som patienterne er ret pinlige over, og jeg kan ligefrem se og høre på nogen af dem, hvordan de er ved at gå til af flovhed - men smiler, holder hovedet koldt mens de fortæller om deres analkløe/store skamlæber/digt selv videre.
Det jeg ikke forstår er logikken bag. Jeg mener,  hvad tænker de: 'Jeg fejler noget meget meget pinligt, jeg går ikke til min egen læge som har tavshedspligt. Nej, jeg går til en vildtfremmed læge, som har en kamerahold installeret, viser mit problem frem, forklarer om det OG medvirker i en tv-udsendelse der kan ses af alle og bliver solgt til udlandet.'  For det er meget mindre pinligt, eller? Hvad fanden er ræsonnementet?
Bortset fra det magter jeg ikke at se programmet, da det altid er de klamme lidelser der fokuseres på og jeg bliver så dårlig af det.

tirsdag den 15. februar 2011

Ufrivillig valentines

Helt og aldeles uventet og for første gang nogensinde var Skibsrederen og jeg ude og spise en 4-retters Valentines middag i går, 14. feb.
Vi hader ikke V-dag, vi elsker den heller ikke. Jeg har nok altid set den som noget, der ikke var for mig. Lidt ligesom 1 uge på Maldiverne heller ikke er for mig (Mest fordi det koster 64.000 for os 3 i en uge) Der er måske bare ting, man ubevidst ikke synes er noget for en selv - sådan har jeg det i hvert fald med Valentine. Nå men nå, tilbage til i går. Den snart 6-årige blev afleveret på vinterferie hos mormor, og kl 1230 ringede Skibsrederen med kort besked: Vi skal til Flensborg, vi kører ved 17 tiden. For den romantiske kunne man tænke at nu har han arrangeret og gjort ved. Sandheden var at der skulle leveres noget gods til et af Skibsrederens skibe, og da vi faktisk godt kan li' at køre på tur, hoppede vi på opgaven med det samme.
At firmaets kreditkort og en opfordring til at spise på Fakkelgården også fulgte med i turen var da absolut ikke med til at gøre den ringere. Fakkelgården har desværre lukket om mandagen.
En hurtig rundspørge til nogle søde damer med god smag gav os et par muligheder og vi valgte Sdr Hostrup Kro
De havde kun én menu, en 4-retters Valentines - fuck det, tænkte vi. Vi lever med det! Jeg kampmobbede Skibsrederen, som bare ikke findes i en mere uromantisk udgave. Men maden var god.
Helt kort var menuen:
1. Friskbagt forskelligt brød med humus, tomatsmør og en krydderurtepasta
2. En lille amuse med det møreste kalvetunge og hjemmelavet pickles
3. Hummer på 3 måder: terrine, alm. hummerkød og bisque
4. Stegt torskerogn
5. Due med sherryglace og div. kartofler
6. Dessert var pæreparfait med pæreis, vanillesouce, ristede nødder og lakrids.

Vi var mætte og glade og nåede i Fleggaard inden de lukkede. Derefter en tur på Flensborg havn og hjemme igen til midnat. Sikke en dejlig aften.

Beklager billedkvaliteten - er ikke modig nok til at blitze med det gode kamera en hel aften på en fyldt restaurant.






søndag den 13. februar 2011

Hverdagsglimt 7

Søndagsalighed er morgenmad på sofaen, fællestegning der måske en dag bliver til en ugle, en mand der tømmer opvaskemaskinen og spil.

Senere blev søndagssalighed til en tur i svømmehallen, en møgirriterende mand og en legeaftale til den snart 6-årige, en legeaftaler der lige nu er timet til at slutte kl 22. Hvornår fik vi en teenager?

lørdag den 12. februar 2011

Hjælp!

Hvordan midterstiller jeg det øverste billede på bloggen?

Hverdagsglimt dag 5+6

Bagud - bagud! Tilgengæld kommer der to billeder i dag, der ikke er taget af iPhone, men af et Canon EOS 450D and I love it.

Først hovedbeklædning. Jeg er ikke god til huer, tilgengæld har jeg svage ører - meget dårlig kombination. Derfor er billedet med mig og hat sløret.



Jeg samler ikke på noget - ikke sådan rigtig i hvert fald. Tilgengæld smider Skibsrederen sjældent noget ud, og han har smittet mig lidt. Det betyder at vi har alt alt alt for mange ting. Også ting vi aldrig får brug for eller som er værd at gemme. Suk! Det betyder at vores pulterkammer ser sådan her ud



Jeg gad godt kunne sige at jeg samler på bøger, men virkeligheden er nok at jeg har ikke så mange. Der står vist stadig et par kasser et sted, opmagasineret. Og så lover jeg at der ikke kommer flere billeder af vores nye reoler, selv om jeg stadig er nyforelsket.



God lørdag

torsdag den 10. februar 2011

Hverdagsglimt dag 4

Vis mig dit køleskab, var der ikke et tv-program der hed sådan for mange år siden. Husker at det var med Henrik Boserup og måske Pernille Aalund?
Det første billede er mit køleskab udefra - sjovt nok, så ryddede jeg op på det i går, så det faktisk fremstår helt nydeligt.
Der hænger nogle familiebilleder på, bla. et af min mormor, som får et blogindlæg for sig selv en dag. Der hænger også en opskrift på flæskesteg. Opskriften har Skibsrederen fået af min bror, fordi han (Skibsrederen altså) slukkede ovnen 2 gange, en dag hvor jeg forsøgte at stege en flæskesteg. Ved virkelig ikke hvorfor, men vi var 4 voksne og 3 børn der nåede at blive meget sultne. Mig bekendt bliver en flæskesteg ikke bedre af at blive intervalstegt.
Den gule post-it er en seddel den snart 6-årige har lavet. Det er en huskeseddel han har lavet til sin far, for far har nemlig lovet at købe et simkort til en gammel mobiltelefon, når den snart 6 årige fylder 9 år.
Der hænger også en masse ord, som man altid er velkommen til at lege med, når man er på besøg.

Og indeni, tjaa - det kunne trænge til en oprydning, rengøring osv. Vi laver madplaner og handler ind en gang om ugen, det sparer penge og tid. I denne uge ser vores madplan sådan her ud:

Mandag: Laks med pasta og grønt. Altid fisk om mandagen, for der kommer fiskemanden.
Tirsdag: Brændende kærlighed, en gammel klassiker som ingen af os havde fået siden vi var børn, men det smagte sgu godt
Onsdag: Spaghetti med kødsovs
Torsdag: Rester
Fredag: Enten rugbrødsmadder, eller også henter vi noget takeaway. Fredag er fodboldaften til kl 18 for den snart 6-årige, så der spiser vi helst noget nemt mad.
Lørdag: Noget lækkert kød med rodfrugter



For tiden spiser jeg Balsamico Glace ovenpå stort set alt, dog ikke lige morgenmad. Men der ikke meget aftensmad der bliver dårligere af Balsamico Glace i rigelige mængder.

Velbekomme!

onsdag den 9. februar 2011

Hverdagsglimt dag 3

I dag handler hverdagsbilleder om skotøj, eller fodtøj. Skotøj, kaldte min mormor det.
Jeg ville virkelig ønske jeg var sådan en der kunne fremvise et skab fyldt med stiletter i alle afskygninger, men jeg er ingen Carrie Bradshaw, så derfor får I - Mine damer og herrer: Mine elskede, tilgåede, lugtende, hullede, fodformede, grimme, uundværlige Scholl, som næsten ikke viger af mine fødder når jeg er hjemme


Et par andre total-favorit fodtøj'er lige nu er disse Camel støvletter, indkøbt i Barcelona i efteråret 2010.
De er bløde, lækre og jeg glæder mig at det er ikke er så vådt udenfor, så de kan komme med ud.


tirsdag den 8. februar 2011

Hverdagsglimt dag 2

Nu hvor jeg ligesom har forstået konceptet, får I kun et indlæg i dag, tilgengæld er der 3 billeder.

Det første billede er min lyserøde 'støt brysterne gulvspand'. Den står på mit entregulv, fordi jeg er nødt til at vaske gulvet der dagligt. Vi har kun den ene indgang, og der er ikke plads til en måtte, så alt sand og grus kommer med ind.


Det næste billede er fra vores lille opdræt af nullermænd. De trives godt her hos os. Jeg burde have taget et billede under vores seng. Jeg er dybt forundret over hvad der kan samle sig derinde på en uge - skræmmende. Nogle så store at det ikke ville undre mig det mindste, hvis de rent faktisk var levende.



Det sidste billede er bare for at vise at jeg slet ikke er for fin til virkelig at lade tulipanerne afblomstre. De har stået en uge i dag og røg ud lige efter billedet var taget.


Nu vil jeg rundt og kigge hos jer andre.

mandag den 7. februar 2011

Hverdagsglimt dag 1 #3

Hvor er det bare mig i en nøddeskal, kun at få fat i en halv vind og så storme afsted med den. Der er et tema på hverdagsglimtene, det var ikke gået op for mig.  Det står alt sammen lige her hos Hanne. Derfor får I nu fornøjelsen af det 3. billede fra min hånd i dag.
Min taske er en Gucci-taske, en hel og aldeles ægte en af slagsen og jeg er rigtig glad for den. Historien om hvordan jeg fik først den, returnerede den i arrigskab, solgte tilgodebeviset og tabte på det og senere fik en ny taske må I få en anden gang. Ligeledes en anden historie der så fint forklarer hvorfor det her er mig i en nøddeskal.
Indholdet er: En lille sort 2011 kalender fra ordning & reda. Jeg havde en stor A5 sidste år, men den fyldte for meget, og jeg bruger både papir og elektronisk kalender, derfor må den fysiske kalender gerne være lille.
Min 'pottemåne' - altså min penge pung, et lånerkort, et donorkort, en lipgloss fra GOSH med lys og spejl, et par læbepomader, en notesbog, et USB-stick, som jeg ikke aner hvad der er på. Naturligvis har jeg også altid min elskede iphone med i tasken, men den tog billedet. Mine nøgler har jeg også altid med, men de hænger på nøglebrættet når jeg er herhjemme.


For tiden drømmer jeg dagligt om en taske fra Jo Totes, og jeg køber også snart en. Der kommer nye designs om et par måneder, og jeg håber jeg kan holde så længe.

Hverdagsglimt dag 1 #2

Telefonen ringede ved frokosttid, en måske kommende veninde havde taget sig en mh-dag*, og ville høre om jeg var frisk på en gå-tur. Det er jeg næsten altid. Få minutter forinden havde jeg kigget ud, og selv overvejet at gå ud.
Det var brunt i gråt, men friskt.

*mh-dag = mentalhygiejnisk dag. 

Hverdagsglimt dag 1 #1

Dagen i dag ser sådan her ud. Den snart 6-årige har valgt stof og udtryk til en ugle, og jeg har syet og udstoppet den. Og så skal jeg søge jobs, for jeg er fritstillet (det pæne ord for fyret) Sy og søg.

lørdag den 5. februar 2011

Fra ifåne

Virker der, virker det?

Hvor er det godt!

Jeg er vild med denne her historie: Elevatormanden

Det er sjovt og lidt modigt, og jeg kunne selv have gjort det samme.

Hverdagsglimt i billeder

D' jo Hanne har vippet en udfordring udover kanten og jeg er ikke sen til til at tage imod. Jeg har tidligere haft en billedemappe på Facebook med 'Et nyt billede hver dag i en måned', men efter vi er flyttet fra byen har det været så som så med inspirationen.
7 dage er til at overse, og vil måske se området her med andre øjne. Fra på mandag går det løs.

On the road again

I sidste uge, torsdag aften faktisk, kørte den snart 6-årige og jeg fra Århus til Frederikshavn. Det gjorde vi fordi Skibsrederen var på et lille job i det nordligste af Danmark og vi ville gerne med. Køreturen tog små to timer, og jeg nød hvert sekund. Det mindede mig nemlig om noget godt, noget rart, noget der var engang, for ikke engang særlig lang tiden siden.
Da vi boede i København, havde jeg jævnligt nogle arbejdsdage i Jylland, altid to af gangen og altid undervisning med en af verdens bedste kolleger. Skibsrederen var og er utilregnelig* som barnepasser, derfor tog den dengang snart 2-årige og snart 3-årige med til Jylland og blev passet og plejet og underholdt og forkælet hos sin mormor.
Efter to lange arbejdsdage hentede jeg ham, vi spiste aftensmad hos mormor, og så gik turen hjemover. Altid den lange køretur over broen. Det var det allerbedste.
Just me, the road, the darkness, the radio and the kid. The kid sov som regel ret tidligt.
Årh, hvor jeg nød roen, fordybelsen og refleksionen, mens jeg krydsede landet og nærmede mig Vesterbro. Hvis Skibsrederen var hjemme ringede jeg til ham, når jeg kørte under banen ved Sydhavn Station og sagde at jeg var på Flensborggade. Så vidste jeg nemlig han stod klar til at tage imod sovende barn, når vi holdt på Enghave Plads.
Hvis han ikke var hjemme ville jeg parkere foran lejligheden, gå ind og åbne hoveddør og lejlighedsdør. Den lille dreng ville blive båret op og puttet i sin min seng. Når hans åndedræt igen var tungt og roligt gik jeg ned og flyttede bilen på plads og aaaaah, vi var hjemme igen. Jeg elskede den rutine, og turen torsdag aften mindede mig om den.  Det var en lise for sjælen.
Og det glas rødvin og den smøg jeg røg ud af vinduet inden jeg selv gik i seng er nogle af de bedste glas rødvin og blå kings jeg har indtaget - nogle af de bedste.

* Skibsrederen er ikke utilregnelig som barnepasser, han blev bare meget tit sendt afsted på rejse med timers varsel, ellers er han altså en udemærket far