onsdag den 25. maj 2011

Henrik Qvortrup - I love you!

For saddan, den mand slår hovedet på sømmet, spot on, rammer den lige i røven!

Gad vide om han læser med hos O'manne, vi er mange der har taget diskussionen allerede og vi er SÅ enige, Henrik!

mandag den 16. maj 2011

Der er så meget kvinder ikke forstår

I denne her sammenhæng er kvinder = mig!

Jeg er ikke nogen stor fortaler for ignorance, og jeg mener at man bør have et vist kendskab til de ting man går og har en holdning til/om.
Foreks. kan jeg provokeres af folk der siger: 'jeg fatter ikke at alle går i national ekstase over håndbold, jeg hader sport og har ikke set nogle kampe overhovedet' - Det er sådan set helt fair at man ikke har set det og ikke interesserer sig for det. Men det er ikke ok at 'hade' noget man ikke ved noget som helst om. Jeg gider heller ikke hører på kritikere af Paradise Hotel og slige, hvis de i samme sætning fortæller at de aldrig har set det. Det er ikke godt nok!
Og det bringer mig hen imod min pointe i dag, for jeg har det ganske svært med dansk politik for tiden. Jeg forstår det ikke, og jeg kan ikke finde ud af at få svar på mine spørgsmål. Det kan godt være jeg burde se flere debatter, læse mere avis, sætte mig mere ind i tingene - men jeg synes faktisk det er lidt uoverskueligt. Jeg vil ikke sige noget grimt om det, det vil jeg vente med til jeg ved noget mere.

Jeg forstår ikke:

1. Hvorfor tror man at mere privatforbrug får os ud af krisen? Var privatforbruget ikke på sit absolut højeste lige inden krisen og var det ikke det der første os frem til krisen?

2. Hvorfor vil det hjælpe på økonomien at vi arbejder 12 min mere pr. dag?

3. Hvorfor skal vi arbejde mere, når der er så mange arbejdsløse? Skal de ikke på arbejdsmarkedet i stedet for - i første omgang i hvert fald?

4. Hvorfor vil man afskaffe efterlønnen og have folk til at blive på arbejdsmarkedet længere i den ene ende, når der står mange nye og unge kræfter i den anden ende, som der ikke er plads til?

5. Hvorfor skal man arbejde, når man er træt og ældre - men være på dagpenge når man er ung, spænstig, klog og propfyldt med energi?

Svarene afhænger ganske givet af hvilken politisk overbevisning man har, hvilket også kan undre mig lidt. For der bør da kunnes finde nogle objektive svar? Eller driver vi landet ud fra tro? Der må da være nogle økonomer der kan regne den ud og give et endeligt svar?

Hold nu kæft, jeg føler mig dum - og modig fordi jeg udstiller min totale uvidenhed. Faktisk vil jeg rigtig gerne forstå, så hvis nogen lige gider forklare - i korte sætninger, tak

tirsdag den 10. maj 2011

Dårlige penge?

I forbindelse med at jeg blev fritstillet fra mit job, fik jeg ret til noget uddannelse. Jeg tog et *gaaahaaaaa - regnskabskursus - aaahaaaab* og lagde selv penge ud for gebyret, 3830 kr i alt, og jeg er lige på nippet til at vinke de penge farvel. Kort fortalt skal jeg ind på min gamle arbejdsplads' intranet og taste mine udgifter ind, sende dem bilagene og vuptivuptiskofragucci burde pengene være på min konto. Og my freaking god. Tjek lige det her forløb, som startede for 14 dage siden. Jeg tager den i punktform, for det er helt uoverskuelig ellers.

1. Password til intranet udløbet, fordi jeg ikke har været på i lang tid
2. Maile leder vedr. genåbning og om hun vil ordne blanketten OG hvis ikke det er hende der skal, så må hun meget gerne give mig besked om det
3. Ugen efter  - intet svar
4. Mailer kær kollega om hun vil sende mig blanket - svar på under 1 time, sweeeet!
5. Mail til leder om hun vil underskrive og ekspedere videre
6. OK fra leder efter 2 dage, password genåbnet
7. Yeeeeees, nu er der ikke langt igen.
8. Shit - spærret til udbetalingsystemet
9. Mail til supporten
10. Genåbnet efter 3 dage
11. Jaaaaaaah, nu rykker det.
12. Indtaster, finder konvolut frem. Hvor fanden er de skide bilag nu henne?
13. Tænke, tænke, lede, rode, tænke, grine hysterisk, fuck, fuck
14. Nåååe, bilag ligger i bil 2 der står hos mekanikeren.
15. Afsted til mekanikeren og finde bilag
16. Nu skal jeg have nogle penge
17. Opdage jeg har tastet det forkerte beløb ind
18. Jamen for crying out load. Er der her penge befængte eller hvad?
19. Hjem, forsøge at indtaste nyt bilag
20. Er spærret igen
21. Mail til support igen
22. Genåbnet igen
23. Indtaste nyt bilag. Skrive på det gamle at det skal afvises.
24. Mail fra leder, uforstående overfor det korrekte bilag og hun har afvist det
25. Logge på systemet igen, skrive ny kommentar om afvisning på forkert bilag
26. Maile til leder om hun vil godkende korrekt og stikke det forkerte skråt op
27. Ja, sagen ikke afsluttet i skrivende stund, men jeg opdaterer så snart der er nyt i denne så opbyggelige historie.

Jeg tror der er dårlig karma i de penge. Måske bør jeg give dem alle til velgørenhed?

søndag den 8. maj 2011

Endelig!

Siden april sidste har jeg sagt mange 1000 gange til Skibsrederen at vi mangler nye havemøbler. Jeg var ligesom kommet ind i en cirkel, hvor logikken åbenbart var at hvis jeg siger det tilstrækkelig mange gange, så køber han nok nye havemøbler. Det burde næsten ikke være tilladt at være gift, hvis man kender sin partner så dårligt. Han er ikke manden der bare går ud og køber nye havemøbler. Så i dag gjorde jeg det selv, uden bitterhed vel og mærke. Blot stor undren over hvorfor jeg ikke har gjort det tidligere. Den nu 6-årige og jeg har skruet, samlet og gjort ved det meste af formiddagen og efter en tur på 'losseren' med pap og det gamle havebord høster jeg nu frugter. Aaaaaaaaah, det er sehr sehr schön.

Nu kunne nogen måske fristes til at tænke at det ser dejligt og solrigt ud. Det er det sådan set også, meeeeeeen - vi bor på en bakketop uden læ, så her blæser og blæser og blæser og - du er med? Selv skærmen på min bærbare står og vipper med indtil flere cm hver vej. Topstressende - jeg raser over det. Vi har vel 1-2 dage om ugen, hvor her blæser lidt mindre. Men grill, bål osv er helt udelukket - det er da røvsygt!

fredag den 6. maj 2011

Servicemeddelser

Her til morgen havde jeg fornøjelsen af en køretur rundt i Aarhus. Den ene bil skulle til service og den anden bil hentes på Skibrederens arbejde, så afsted det gik. På sådan en lille morgentur som passager ser og oplever jeg rigtig meget og en lille snas af det vil jeg gerne viderebringe til jer.
Den første servicemeddelse er faktisk primært henvendt til Mai - Ja, Dannebrog er ankommet til Tangkrogen, se selv. Og rigtig god tur til jer. Er der andre der kan profitere af denne viden, jamen så siger jeg da selv tak.


Næste meddelse er til Århu Aarhus Kommune, og lyt nu godt efter Wammen og Co:

Hvis I vil markedsføre Aarhus som en storby og hvis I gerne vil opfattes som en storby, altså hvis I i det hele taget gerne vil være en storby, så duer det altså ikke at der kører traktorer på det I selv refererer til som 'de store indfaldsveje' midt i morgentrafikken og 2 km fra centrum - det går simpelthen ikke.
Det er så svært at forestille sig samme scenario, der hvor Lyngbymotorvejen rammer Hans Knudsens Plads, kl 8.15 en fredag morgen.



tirsdag den 3. maj 2011

Cupcakes

For et par uger siden var jeg i Maga, Aarhus og sige hej til Cupcakefabrikken. Her stod Julia nemlig og fremtryllede de fineste, smukkeste, lækreste, fantasifuldeste kager og jeg sneg mig til at tage en masse billeder. Jeg glæder mig til hun holder workshop næste gang. Her er lidt billeder af alt det fine hun kan.


Solgt!

Jeg har lige solgt mit første hjemmegjorte sæt babysengetøj på Trendsales, aaarhmen - jeg er helt stolt. Må vist i Stof og Stil i weekenden og købe mere ind. Jeg fik ellers chancen for at score nogle lækre retro-betræk hos min svigermor her i påsken, men hun samler og samler og samler.
Forrige sommer tømte hende og min svigerfar vores oldemors sommerhus + hus, da oldemor flyttede på plejehjem. Oldemor var også samler, og der.var.så.mange.ting, at det fatter man slet ikke. Min stakkels svigerfar stod standhaftigt midt i det hele og sagde: 'Det kommer ikke ind hjemme hos os', og det gjorde det. De har et stort hus, 170m2, og det er fyldt op med ting.
Blandt alle disse millioner, trillioner, gongoler (Hvad? Det er da et ord, iflg den nu 6-årige) af ting og sager, var der en taske fyldt med sengetøj og i blandt det sengetøj spottede jeg mindst 2 betræk i retrofarver og retromønstre. Jeg dristede mig til at sige til svigermor at jeg gerne hjalp hende af med det, og hun tog smilende imod min forespørgsel. Dog kan jeg forestille mig der går nogle måneder inden hun er moden nok til at gå af med det.
Jeg indser nu at jeg burde have sagt det mens min svigerfar hørte på, han havde givet mig det med det samme.
Bottomline, jeg håber at få det vristet fra hende. Ikke at jeg er helt nede med denne her retrobølge, men jeg tror godt jeg kan få noget godt ud af det, uden at gå all in på storblomster og farver.

mandag den 2. maj 2011

Uden internet

Oh gys og skræk, har været uden internetforbindelse siden torsdag og til nu. Faktisk valgte både tv og internet at stå af med få timers mellemrum. Tilbage var der så kun at tale med hinanden, Skibsrederen og jeg. Så det gjorde vi. Beslutninger blev vist truffet, af den gode slags - men også skræmmende. Mere kommer når alt er mere officielt.
Nu er jeg tilbage online på en motherfucker-forbindelse, så hvis I lige vil have mig undskyldt. Jeg har et net der ikke surfer sig selv, musik der ikke lytter sig selv, blogs der ikke læser sig selv, facebookstatusser der ikke skriver sig selv, ansøgninger der fanme heller ikke skriver sig selv. Så jeg er ude herfra igen, bye bye, later gator, und so weiter - tjulahop!