Et indlæg om året

Sad lige og læste nogle gamle indlæg igennem, og tænkte ved mig selv at det var nogle ret fine indlæg. Og så tænkte jeg også ved mig selv at jeg startede bloggen, fordi jeg gerne vil skrive. Altså, ikke 'jeg-skal-være-forfatter-typen-skrive' - men bare skrive lidt en gang imellem. Det tror jeg at jeg vil gøre i 2015.

Noget pænt

Ind imellem kan villakvarteret noget pænt, uden filter - med 60mm makrolinse.

Dér står de!

5 friske, nye, ubrugte, skinnende, glimtende, tillokkende, velkomne, tiltrængte, lækre, varme,solrige, langsomme, skønne, dejlige, pæne, hotte, besnærende, vidunderlige, fine, fabulous, fantastiske, fuld fortjente, funklende ferieuger.

Hjemmetid, familietid, morogsøntid, farogosøntid, roskildetid, morogfartid, kretatid, sverigestid, københavnertid, fodboldtid.

Lige nu tæller jeg timerne.

Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaah!

Hvad siger manden, Misse?

Nogle gange, når hørelsen og eller koncentrationen svigter - eller barnet mumler, eller taler inde bag den styrthjelm han insisterer på at have på hovedet når han cykler, sker der visse sprogforbistringer. Det kan jeg godt more mig over.

Foreks. på cykeltur den anden aften:
Søn: Mor, hvad er en suttebus?
Mig: ...!?!?!...Suttebus?
Søn: Ja, eller hvor ligger Suttebus?
Mig: ...?!?!..?!?!?!?
Jeg får øje på det samme han har fået øje på. Vores lokale shuttlebus - shuttlebus udtalt på dansk - Suttebus.

Og i går i telefonen:
Søn: Mig og mormor har lavet is
Mig: Det lyder lækkert. Hvad smager det af?
Søn: Pik
Mor: Øøhh?!?!
Søn: PIK!
Mormor i baggrunden: Jeg ikke helt din mor kan høre hvad du siger.
Søn: Vi har skåret nogle Kick ud og lagt i isen, så det smager af lakrids.

Kender du det?

Kender du det med at man i sociale sammenhænge man ikke helt selv er herre over, fx. gennem sit afkom, at man møder mennesker som man ved første øjekast ikke bryder sig så meget om? Sådan har jeg det ofte ind imellem. Det er mest når jeg møder folk der er højrystede og alt for larmende. Jeg bor i en lille by, så jeg kender som regel nogle andre der også kender mine nye bekendtskaber. Så snakker vi lidt om dem og mine veninder siger: 'De er gode nok, gi' dem en chance osv' og som regel har veninderne ret. Folk vinder ved nærmere bekendtskab, og når veninderne siger god for dem - så tror jeg på det.

For første gang oplever jeg nu det omvendte. At jeg stiller spørgsmål ved om det simpelthen er mig der har fejlvurderet en veninde. Det nye bekendtskab er ganske forfærdeligt på alle leder og kanter. Og jeg magter det ikke. Heller ikke når jeg samler al min rummelighed, åbenhed, overskud osv - Nej, de fremstår stadig lige dumme, uvidende, stædige, urimelige, egoistiske og uforstandige. Jeg nærmer mig 40 år - livet er for kort til den slags. Så mens min veninde dyrker noget der minder om 'Slyngveninde', undrer jeg mig langt ind i mit inderste og kan ikke gennemskue hvilke mekanismer der er på spil.

Det nye bekendtskab står for alt hvad jeg ikke står for og jeg er egentlig kun nødt til at forholde mig til dem, fordi vi har børn på samme årgang i en lille by. Ellers ville det være mennesker jeg aldrig ville møde. Vi færdes ikke samme steder, interesserer os ikke for det samme. De synes at god humor er: 'Det kan godt være jeg har en lille pik, men jeg har en tunge som en schäfer', og brok brok brok er deres yndlingssamtaleemne. Jeg magter det ikke! 

Jeg må have fejlvurderet min veninde.

En fejlvurdering.

I onsdags, efter endt arbejdsdag, tænkte jeg ved mig selv: 'Aaaaaahh, 4 fridage - det er lige hvad jeg trænger til'. I morges viste det sig, at der var tale om en fejlvurdering. Det var nok nærmere 6 eller 7 fridage jeg trængte til. Pokkers! Det hjælper lidt at jeg kan se frem til 7 ugers sommerferie og en snarlig forlænget weekend i Barcelona.

Liebeskind taske - ikke et fejlkøb, men

...Tasken duer ikke til det jeg troede jeg skulle bruge den til.
Jeg har to fysiske arbejdspladser på min skole, og jeg flytter en del papirer mellem de to kontorer. Troede at tasken her kunne bruges til det. Men den er alt for blød og i det hele taget alt for lækker at have med på en skole, hvor den ofte står på gulvet mellem remoulademadder, makrelmadder, bussemænd, vand, beskidte sko og støvler. Så nu sælger jeg den igen, på Trendsales eller her.
Jeg gav 1500 kr. Vil gerne have 12-1300 kr. for den, hvis det er muligt.

Containerpladsens Dronning

Det synes manden min at jeg er. Det synes jeg slet ikke. Paller er ikke klunset fra lossepladsen, men derimod købt og betalt hos en venlig landmand. 350 kr for 10 paller. Derudover skruer for en 20 kr's penge vil jeg tro, en vådbehandling med en højtryksrenser og lidt knofedt og pludselig så terrassen sådan her ud:

Nu mangler jeg blot et par madrasser og en masse puder. Vi har sol på terrassen fra midt på dagen og til solnedgang. Jeg tror min pallesofa bliver sommeren yndlingsplads i solen. Yndlingsplads i skyggen bliver forhåbentlig den hængekøje der snart er på vej op, et andet sted i haven.

Skuffelinks

Ind imellem gemmer jeg links som jeg i udgangspunktet ikke har brug for, jeg gemmer dem fordi de repræsenterer en drøm om engang at få brug for dem. Et slags mål om noget jeg gerne vil prøve, et sted jeg gerne vil hen, et møbel jeg bare må eje, noget sjovt, noget klogt, noget inspirerende. Jeg er ikke særlig systematisk omkring det og jeg gemmer sikkert ikke særlig meget i forhold til mange andre. Alligevel giver jeg da gerne et lille indblik i gemmerne. Måske er der nogen til inspiration:

Hvad er dit bedste køb i USA? Det spurgte JulesRules om en septemberdag i 2010 og jeg blev nødt til at gemme det, for en tur til NYC stod voldsomt højt på min ønskeliste på det tidspunkt og drømmen blev opfyldt i oktober 2012. Og alle de gode svar blev brugt til inspiration - tak!

Ikke fordi man som mor savner ting at tude over - for det gør jeg bestemt ikke. Jeg tuder over alt og ingenting, mest over ingenting vil nogen nok sige. Jeg berøres meget nemt og især hvis det har med børn at gøre. Listen over hvor jeg har knebet en tåre eller to er lang, og den bliver kun længere.
Jeg er helt lige som Helle, og jeg tudede naturligvis også da jeg læste indlægget Tudefjæs.
Bogen jeg linker til - jeg har ikke fået den læst endnu, men det vil jeg en dag. Måske først når min egen dreng er lidt ældre. Jeg glæder mig til at læse den!

Hamborg. Et link jeg ville ønske jeg havde haft sidste sommer, da jeg "vandt" en hel dag i Hamborg. Sommerferien var tæt på slut, jeg havde stadig fri, barnet var hos mormor. Ham jeg er gift med spørger om jeg gider køre ham til Hamborg til et møde. Jeg skal bare køre ham derned, så flyver han videre ud i verden derfra. Det vil jeg gerne. Jeg elsker at køre bil. På vej derned viser det sig at ham jeg er gift med ikke rigtig har nogen flybillet ud af Hamborg alligevel og det derfor ville være 'superpraktisk' om jeg lige kunne blive dernede mens han er til møde. Det var ikke en del af min plan. Jeg havde en skøn dag med shopping, lækker frokost med vandudsigt og kaffe på Starbucks.

Hvad gemmer du af gode links, som du ikke bruger hver dag - men som ligger lige der som en lille reminder om hvad du gerne vil eller du har fået gjort?

Børne og lærerfri skole?

Faktisk ikke en dårlig ide. Jeg arbejder på en skole, som administrativ medarbejder, så jeg må stadig gerne på arbejde. Og hvilken fred her er. Ingen skrig og skrål på gangene, ingen lugt af sure madpakker, ingen forstyrrelser af børn der skal have plaster på et forslået knæ eller er syge. Ingen børn der lugter af makrel og gerne lige vil give en krammer, eller vise deres tegning frem, eller have strøget en perleplade. Ingen konflikter, ingen musik, ingen mobiltelefoner der ringer.
Ingen lærere der lige skal låne printeren og optager den i 2 timer, ingen lærere der lige låne telefonen, eller lige skal spørge om noget eller lige skal vide noget eller lige skal låne mødelokalet eller lige kommer med 3 drenge der er røget i totterne på hinanden.
Her er bare ro. Ro til at passe mit arbejde, ro til at få noget fra hånden. Men når 50% af min tid normalt går med at servicere børn og voksne, så dagligdagen glider nemt for dem, så er de nu alligevel lidt savnede. En skole uden lærere og elever kan vel næppe kaldes en skole, men blot en stor tom bygning med nogle lange lange gange.
Vi håber I snart kommer tilbage, store og små!

Siden sidst

..er jeg blevet rask
..har det været jul
..og nytår
..har jeg troet vi skulle have en vinter efter mit hoved. Højtryksvejr, men ingen sne
..har jeg fået for -18 graders højtryksvejr and I'm not amused
..har jeg konstateret at jeg trives fortrinligt med et 21 timers anti-karriere job
..er den 6-årige blevet til den snart 7-årige
..har den snart 7-årige lært at læse, det er godt nok stort
..har vi ikke besluttet om vi skal til Norge eller Dubai i uge 7, men der bliver sikkert Norge
..har jeg tænkt rigtig meget over jeg ikke får blogget eller kommenteret så meget som jeg gerne vil      
..har skibsrederen stadig job i Oslo
..har vi gjort rigtig meget af det gode, fordi vi har haft tid
..har vi haft gode gæster
.. fået masser af god mad og er blevet trakteret ude
 ..har jeg drukket rigelige tilpasse mængder af rødvin

Og sidst men ikke mindst, har jeg lært at man ikke bare ukritisk skal poste indlæg fra sin iPad.

Jeg er syg,

Fra jeg var 20 år til jeg var 35, var jeg aldrig syg. Måske lidt hyggesyg en gang imellem, og muligvis fuldesyg et par gange, men ikke sådan rigtig syg. De seneste par år har jeg så været hårdt ramt af mande-influenzaen. Altså den der er potentiel dødelig. Den slags hvor jeg på ingen måder har været i tvivl om at jeg var syg. Hvor jeg ikke har magtet at læse eller se tv. Den slags hvor jeg har listet hovedet ind i børnehaven og bedt dem om at sende afkom ud, og hvor min største præstation var at ringe efter pizza og rent faktisk sidde med ved bordet mens afkom spiste. Skibsrederen har med al sandsynlighed været på rejse. Nu er jeg syg, sikkert smittet af små klamme og fedtede børnebaktusser. Men jeg er ikke dødsyg. Jeg hoster godt nok til hostet lige inden jeg brækker mig. Jeg har også feber og blanke øjne og en snottet næse. Men jeg kan blogge, surfe og se tv, på samme tid naturligvis. Det er også lykkes for mig at gennemføre en samtale med en sød pige, der fremover bliver den 6-åriges barnepige. Hun skal hente ham 2 gange om ugen. Nu er den 6-årige på overnatning hos mormor, kl. er 18:48 og jeg er gået i seng. Forresten er rengøring af bil indvendig på tankstationen i halvanden time søndag formiddag med radioen på P2 ny favoritbeskæftigelse. Først Hella og Nikolaj i Åbent Hus og bagefter højmesse fra en kirke i Sydhavnen. Og der var endda lidt indbygget historie om urbaniseringen af Vesterbro, som er mit gamle hood. Foreks. ved jeg nu at de (Gud eller hvem nu?) bygger en ny kirke på Teglholmen, fordi der er så mange tilflyttere til kvarteret, mange af dem er børnefamilier, som bla. bruger kirken til dåb osv. Jeg græder lidt over at det ikke er os, men trøster mig med at jeg ville være nødt til at binde den 6-årige til altanen, for at han ikke skulle falde i vandet, og så er han jo heller ikke døbt - så det kunne slet ikke være os de mente alligevel.

Job job job job job!

Jeg har fået job. Status er vist noget med 3.5 mdr, 12 ansøgninger og 4 samtaler. Jeg tror faktisk det er en ret god statistik. Jeg drømte om en deltidsstilling på 28-30 timer, gerne noget let administrativt evt receptionist eller noget koordinatorhejs. Jeg har fået 21 timer som administrativ medarbejder i en SFO. Jeg skal passe mail og telefon, sende børn hjem og nurse lidt om forældrene. Udover det skal jeg lave deres hjemmeside og vedligeholde deres skoleintra. Det er intet mindre end perfekt og jeg er allerede i fuld gang. Hov, har jeg glemt at fortælle at jeg følger skolerne fridage. 7 ugers sommerferie, fri hele julen, før påske, efter Kr. Himmelfart osv - aaaaaaaah. Jeg er meget tilfreds.

Markedsshopping

I dag skulle jeg til Århus og hente en af den 6-åriges kammerater der skulle med os hjem til børneleg og overnatning. På vejen derop slog vi lige indenom Horsens, for at besøge det trendy julemarked. Og kom altså til at bruge lidt monetos.

Den fineste elg i plexiglas og lædersnor herfra: http://www.amio.dk/butik/1137/

2 gange nisser i glas, også rigtig fine - men jeg nåede at hænge dem op inden jeg tog billede. De er købt hos hende her: http://byskovlund.dk/ og til foråret må jeg eje fåret, som er på forsiden af hendes hjemmeside. Det havde hun med i dag, og det var så sødt.

Porcelænsvase og porcelænsblomster til mine vinduesrammer. Købt hos http://www.bruunskeramik.dk/galleri.html, hvor jeg kunne have brugt hele julegavebudgettet og lidt til.

Reklame

For Mais julekalender om den forstyrrede Kirsten fra 4. sal. Faktisk er det ikke kun Mais historie denne gang. Der er nemlig flere der gæsteblogger et afsnit. Bla. yours truly, Helle, Louise Rams, Kong Mor og vist nok et par enkelte mere. Så kom og læs hvad der er kommet ud af vores joinventure! Det bliver forrygende.

Projektet har desuden fået omtale i Alt for damerne

Kan man få noget fedterøvsbelønning et sted?

For noget tid siden skrev jeg et indlæg om den 6 åriges skolesituation, som på det tidspunkt var lidt rodet. I kommentarfeltet var der en kommentar fra en, som jeg tror er en af lærerne fra hans klynge. Sådan tolker jeg i hvert fald hendes indlæg. Så når jeg nu skriver et meget rosende indlæg om en af hendes (eller hans, men jeg forestiller mig at deler en kvinde) kolleger, så er det altså ikke for at fedte for nogen, men blot ord fra hjertet. I går var vi på klasseudflugt med 0.B. Lærerne var naturligvis inviteret med, og en af dem dukkede op med sin familie. Ingen kritik af de andre for ikke møde op. De får intet for det og jeg tror lærerne har rigeligt med interessetimer i forvejen. Ikke nok med at han dukkede op, han havde også forberedt to sange med børnene, som de optrådte med og det er noget der kan gøre børn pavestolte - og også deres forældre. Den guitarspillende lærer er også ham der har taget en rigtig god snak med børnene om selvmord, en dag hvor de fyldte rigtig meget hos en af dem. Min 6-årige er i hvert fald blevet klogere af det og mere reflekterende end jeg har hørt ham tidligere. Han stiller spørgsmål herhjemme på en måde, hvor jeg kan høre at snakken i klassen har været helt i børnehøjde og ikke skræmt ham. Jeg elsker at de taler åbent om det. Når børnene ser at de kan komme til deres lærer med et emne som selvmord og blive taget alvorligt, så håber jeg de ved, at de kan komme med alt andet også. Jeg elsker når børn tages alvorligt i børnehøjde, at der bliver lyttet og anerkendt og at intet er farligt at tale om. Jeg gav samme rosende ord til læreren i går, og jeg gjorde det næsten uden at få en klump i halsen, bævende stemme og våde øjne, næsten!

Nu er jeg ikke madblogger, men....

deler alligevel denne her salat med jer.

Ingredienser:

Squash
Pinjekerner
Parmesanost
Citronsaft

Til en frokost bruger jeg en ½ squash, 1/3 pose pinjekerner og parmesanost, ca 5-6 tynder skiver og jeg skærer i tern.

Squash skæres til små tern og ristes på panden sammen med salt og peber og en smule fedtstof. Jeg er helt vild med duften det frembringer - virkelig lækkert. Når squash-ternerne antager en slags gennemsigtighed tager jeg dem af, gør panden ren og rister pinjekernerne. Jeg blander det sammen og stiller det på køl. Når det er afkølet kommer osten i og citronen henover. Hold nu op, det smager vildt godt. Har vel fortæret en squash dagligt siden jeg fik opskriften!

Strøtanker i overspringets navn

Hvor kender jeg dog nogle af de allerbedste mennesker i hele verden. 7 af dem tilbragte jeg en fantastisk lørdag aften med. Tilsæt selv snak, larm, musik, gråd, grin, vin, øl, sild og snaps i rigelige mængder.

Hvor blogger jeg dog egentlig meget om vin

Hvor er vores kat? Han har været siden søndag aften, det er helt nyt. Vi savner ham

Hvor burde jeg dog se at få skaffet en barnepige til den 6-årige. Behovet er slet ikke stort, men det er der en gang imellem

Hvor har vasketøjet dog det med at hobe sig op, det er helt sygeligt som det kan formere sig. Jeg har vildt meget tøj når jeg skal vaske og intet tøj når jeg skal klæde mig på. Det giver ingen mening

Hvor jeg dog glæder mig til øre-til-øre grin i selskab med Linda P på torsdag

Hvad sker der lige for el-pærerene her huset, der har besluttet sig for at synkron-springe?

Hvad sker der lige for at Skibsrederen har fået udleveret en iPhone 4S af sin arbejdsgiver? Er det rimeligt?

Hvornår mon den 6-årige ikke gider spise havregrød til morgenmad mere?

Hvornår mon jeg skaffer mig et job? Eller skulle jeg læse videre?

Der er så meget at tænke over og så lidt tid!

New love!

Her skulle være et billede af min computerskærm der viser at den er i færd med at opdatere min nye lækre ipad2. Årh, hvor er den skøn. Den tager sofasurf to a whole new level. Jeg er forelsket. Eneste minus er at jeg ikke kan finde wordfeud til iPad. Kan det have sin rigtighed? Iøvrigt er det helt underligt at få iphonen i hånden igen. Den er helt lillebitte og giver mindelser om den dag i april 2005, hvor jeg kørte min svigerinde, svoger og deres lillebitte dreng i lufthavnen. Han var lige blevet 2 år og rygsækken han havde på ryggen var næsten større end ham selv. Da de kom hjem en uge senere havde jeg født den 6-årige. Og chokeret er det helt rigtige ord at bruge om det jeg følte da jeg så den lille 2-årlige igen. Han var jo gigantisk. Er stadig overbevist om at de gav ham spinat og substral den uge i Italien!

Wordfeud confessions

Overvejer en støttegruppe for andre wordfeud-afhængige. Dog tror jeg afhængigheden har toppet her, men jeg kan stadig blive helt opslugt af spillet. Jeg kan blive helt hysterisk hvis alle mine modstandere har travlt med at være på arbejde, være sammen med familien, dyrke sport, altså have et liv. Så er jeg nødt til at fine nye random-modstandere og så er det fanme nitten, hvis det er modstanderens tur først. Så er jeg lige vidt og er nødt til at starte endnu et spil, så jeg kan få lov til at stave bare et lillebitte ord. Og inden jeg ved af det, har jeg gang i 15 spil på en gang. Og pludselig er det aften, og alle har tid og nu er det så mig de venter på. Ha!

Nå men, billeddokumentation, ellers skete det ikke.

Mit wordfeud-profilbillede ser sådan her ud, plat! Jeg ved det godt, men jeg fniser alligevel over det.

PAT var vist det første frække ord jeg så, og så er det ikke engang mig selv der har skrevet det.

Første gang jeg lavede mange mange point, og så endda på et normal board

En overgang tabte jeg ALT, derfor måtte jeg forevige da jeg endelig havde vundet to spil

Her sidder jeg ganske givet og ærger mig over at jeg ikke kan komme til at skrive BAR RØV

Om jeg går for meget op i det?? Nej, det mener jeg bestemt ikke. Hvad er jeres confessions?