Altså, klasselærerens indlæg om hvordan det er at være klasselærer og hvilke reflektioner hun gør sig. Her åbnede sluserne sig i hvert fald hos mig i en stor blanding af rørthed, impornerethed og et stort ønske om at hun lige flytter sig en 25-30 km og bliver klasselærer for min 6-årige. Helle, det var et skønt, skønt indlæg!
Også fordi vi har været lidt uheldige med institutioner og personale. Den 6-årige startede i en hel nystartet vuggestue og det tog faktisk et år inden de var helt på plads med værdier, personale, dagligdag og rutiner. I det år nåede samtlige personaler (pånær 2 ud af 25) at blive skiftet ud. Lederen blev sygemeldt og sagt op. Souchefen gjorde det samme. Efter et år kørte det rigtig godt og det var et fantastisk sted.
Da den 6-årige var 3,5 år flyttede vi til Jylland og vi landede et sted uden så meget varme og kærlighed som vi var vant til, hvor jeg hver dag var i tvivl om mit barn var blevet set, hvor de var berøringsangste - både helt konkret og med de svære ting.
Nu er han så startet i skole. Vi fik hende der 0.klasseslæren der har været der en menneskealder. Den lærer som jeg sad og talte med i et frikvarter på 1. skoledag og som min. 4 børn var henne og kramme og være kede af de ikke skulle have i år. Hende der kan skabe ro i 25 krudtmåse med det samme. Hende man kan se har en dyb respekt for børnene. Hende på hvem man allerede 1. skoledag kunne se at hun behandlede børnene forskelligt og lige der hvor de var. Hende der på sådan en fin og diskret måde fik gjort børn og voksne opmærksomme på at min 6-årige var ny i byen. Alt var godt!
Indtil halvanden uge inden i skoleåret, hvor hendes mand får en meget alvorlig diagnose og hun har været sygemeldt siden. Manden dør indenfor 2-3-5 år. Det gør mig så forfærdeligt ondt på deres vegne. De var helt sikkert dem der havde planlagt et rigtig godt otium med selvforkælelse og luksus. Nu bliver det kun hende.
Det gør mig også ondt for den 6-årige, der endu en gang får en hverdag der sejler. I hvert fald lige nu. Øv, det er trist for alle. Men mest for vores kære klasselærer og hendes familie.
Tak for den søde henvisning til mit blogindlæg - Dejligt at være i stand til at skrive noget, der giver anledning til tanker og nye skriblerier hos læserne!
SvarSletHvor er det bare uheldigt med den seks-åriges alt for mange voksen-udskiftninger i sit indstitutionsliv, so far ... Det er så pokkers ... uheldigt ... for du har jo fuldstændig ret i at det er allermest trist for jeres lærer og hendes familie, men jeg forstår godt din frustration over at børnene må undvære hende i en periode... Det er sårbart i de "systemer" hvor der er levende mennesker helt ude i frontlinjerne ... Jeg turde sgu næsten ikke fortælle i min klasse for tre år siden, at jeg skulle på barsel, for de havde haft så mange forskellige lærere - og nu var der ENDELIG faldet ro på - "og dig kan vi vel regne med bliver her, kan vi ikke" (Øh, nej jeg har en spunkt i maven, men det tør jeg ikke sige *SSS*)
Håber det hele flasker sig!
Jeg er een af de lærere, der til daglig passer på din guldklump. Tro mig, han er i gode hænder. Jeg blev glad og rørt over, at du fortæller om min kollega, som du gør. Det vil glæde hende at vide. Desuden er det fuldstændig rigtigt, at vi her lokalt har et tæt forhold til hinanden,- hvor er det dejligt, at du er faldet så godt til.
SvarSletOg jeg elsker, at du har lurkigget på din søn uden at give dig til kende - vores morgensangsseance er heller ikke at foragte!
Og også herfra en tak til Helle for et virkelig dejligt indlæg, som vi også har talt om på vores lærerværelse!