Jeg er syg,

Fra jeg var 20 år til jeg var 35, var jeg aldrig syg. Måske lidt hyggesyg en gang imellem, og muligvis fuldesyg et par gange, men ikke sådan rigtig syg. De seneste par år har jeg så været hårdt ramt af mande-influenzaen. Altså den der er potentiel dødelig. Den slags hvor jeg på ingen måder har været i tvivl om at jeg var syg. Hvor jeg ikke har magtet at læse eller se tv. Den slags hvor jeg har listet hovedet ind i børnehaven og bedt dem om at sende afkom ud, og hvor min største præstation var at ringe efter pizza og rent faktisk sidde med ved bordet mens afkom spiste. Skibsrederen har med al sandsynlighed været på rejse. Nu er jeg syg, sikkert smittet af små klamme og fedtede børnebaktusser. Men jeg er ikke dødsyg. Jeg hoster godt nok til hostet lige inden jeg brækker mig. Jeg har også feber og blanke øjne og en snottet næse. Men jeg kan blogge, surfe og se tv, på samme tid naturligvis. Det er også lykkes for mig at gennemføre en samtale med en sød pige, der fremover bliver den 6-åriges barnepige. Hun skal hente ham 2 gange om ugen. Nu er den 6-årige på overnatning hos mormor, kl. er 18:48 og jeg er gået i seng. Forresten er rengøring af bil indvendig på tankstationen i halvanden time søndag formiddag med radioen på P2 ny favoritbeskæftigelse. Først Hella og Nikolaj i Åbent Hus og bagefter højmesse fra en kirke i Sydhavnen. Og der var endda lidt indbygget historie om urbaniseringen af Vesterbro, som er mit gamle hood. Foreks. ved jeg nu at de (Gud eller hvem nu?) bygger en ny kirke på Teglholmen, fordi der er så mange tilflyttere til kvarteret, mange af dem er børnefamilier, som bla. bruger kirken til dåb osv. Jeg græder lidt over at det ikke er os, men trøster mig med at jeg ville være nødt til at binde den 6-årige til altanen, for at han ikke skulle falde i vandet, og så er han jo heller ikke døbt - så det kunne slet ikke være os de mente alligevel.