Sådan på den meget lettende og befriende måde, når nogen (helt uopfordret) opfanger det man ikke selv længere ved hvad man skal tro om og tro på. Meget kryptisk, ikke sandt?
Sagen kort: Dårlig stemning på job, 4 damer på samme kontor, 1 af dem har brug for en syndebuk - for tiden er det mig. Jeg har slået det hen, nægtet mig selv at det gik mig på osv.
En af mine kolleger fra den anden ende af landet var så på besøg i dag og spiste frokost sammen med os. Kort tid efter sendte han mig en besked: 'Skal du med ud og ryge?' og da han ikke ryger og jeg ikke ryger (andet end ved festlige lejligheder, og som I sikkert har fanget er mit arbejde alt andet end festligt) sagde jeg straks ja, da jeg tænkte at noget måtte stikke under. Det første han sagde:
Rar kollega fra den anden ende af landet: Hvad fanden skete der lige til frokost? Du fik da den hårde afklapsning?
Mig: Øh?
RKFDAEAL: Ja, det var da helt tydeligt at X sad der og tronede sammen med 2-3 andre. Er der noget galt mellem jer?
Jeg blev så glad og lettet, ikke over hele situationen - men over at nogen (og så endda en mand) havde fanget den dårlige stemning, at det ikke er mig der er noget galt med. Og når jeg føler jeg bliver syg og dårlig over at være her, så er det måske rigtig nok.
Med til historien hører også at hende den skidelatterlige ondsindede kollega + slæng har siddet og feset husleje af i et par år. Så kommer jeg, og jeg knokler faneme som en hest. Jeg burde være månedens medarbejder hver måned, og jeg har fået dem sat i sving. Råbt højt til ledelsen om at 80 % af vores afdeling er ved at knokle sig ihjel, mens 20 % har fået lov at gemme sig. Det bliver man ikke populær af hos de dovne, skal jeg hilse og sige.
Jeg arbejder i en større dansk televirksomhed med kontinuerlige fyringsrunder. Jeg har sagt farvel til så mange pissedygtige og effektive kolleger - Og så skal man trækkes og døjes med The mother of Dovenskab.
Ved I hvor anspændt og mærkelig i sit hoved man bliver af at lade være med at tude en hel dag, selv om man konstant har høj vandstand i øjnene og en klump i halsen?
Ud med dem - Kællingerne altså. Jeg håber du har nogle chefer som kan se, at det er rigtigt hvad du siger. I mellemtiden: kan du ikke streame noget radio på computeren, og få lidt fred på den måde?
SvarSletChef kan godt se, chef magter ikke at handle. 'Bær over' er chef råd!
SvarSletVi er beyond at musik kan løse problemet - desværre!
Dejligt at læse at du havde en chef der var handlekraftig, håber det har hjulpet på søvn og hjertebanken :)
Det er selvfølgelig ikke sjovt at lade dumme kællinger "vinde", men hvis der virkelig ikke er nogen opbakning til at få ændret situationen, så må du altså smutte. Ja undskyld, for jeg kender jo i bund og grund ikke dit liv og din situation, men jeg synes bare ikke et arbejde på nogen måde skal få lov at få en ned med nakken.
SvarSletJeg sagde selv stop og forlod en dårlig stemning for et halvt år siden. Ikke en nem beslutning, når man tager finanskrise og længden af arbejdsløshedskøen i betragtning. Men faktisk er det den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. Selvom jeg ikke har fundet noget andet endnu. For jeg er i det mindste fri for at have ondt i maven, når jeg står op om morgenen.
GiSP, tak for din kommentar og du har helt ret! Jeg skal væk, jeg kunne godt bare lige tænkte mig at finde noget andet inden - netop finansgris und alles taget i betragtning!
SvarSletPuha :) -
SvarSleter du kommet videre ?
Dårlige chefer er fandens værk, de har en evne til at lade dårlige medarbejdere fylde for meget,og glemme at godt arbejde altid er bedst når der er god steming og smil undervejs- kan søens folk ikke få dig til at skrige fra ?
eller bare få et simpelt møde med chef og spørge om hvad han har tænkt sig at gøre ved sagen ? - evt sende det pr mail så det er på skrift, (det er chefer som har chefer over sig ikke glade for når der kommer noget på skrift) -.
søren
Bistroen