lørdag den 13. februar 2010

Kom forår- Jeg gi'r en bajer!


Måske en af de søde her fra Norge? Hvorfor får Norge egentlig de søde, buttede øl?
Skiferie var helt fantastisk og Måsen var det mest fantastiske lille menneskebarn med brædder på. Første dag var en lang snotnæse med frustration og tårer på. Og moren var lige ved at gå i 'så-kan-det-aldrig-nytte-noget-mode', hvilket dog blev afværget i sidste øjeblik.
På andendagen sendte vi Skibsrederen på de store bakker, og så gik pædagogmor og hystadesøn afsted på Mission 'Nu skal den unge famene lære at stå på ski'.
Vi startede forfra, som i forfra forfra. 1 meter op af børnebakken - ned på ski. 2 meter op af børnebakken - ned på ski! You get the picture?
Det var urimelig hårdt at slæbe rundt på 18 kg mere eller mindre modvægt, der dog blev mere og mere samarbejdsvillig som formiddagen skred frem og succeserne blev flere end nederlagene. Og pludselig var balancen der - som sendt fra himlen. Nu manglede bare evnen til at dreje og bremse. Og ifgl. Måsen: at hoppe på den store skibakke.
Redningen hed Michael, privatlærer. Han fortalte at man falder på ski fordi der bor en trold under sneen der kildrer under skiene. Små børn er for nemme, men det virkede. 3 dag var bare op og ned op og ned, mere vildt, mere vildt! Ungen bliver fuldstændig manisk når ting lykkes og vil bare mere, højere, hurtigere - det er fedt!

Nå men, det var ligesom det der forår, ikke? Og er det ikke trist når 'forårskådhed' ser sådan her ud? Selv om jeg nu egentlig synes det er ganske fint, og kådt.

Når foråret er i sigte kan jeg forplante små frø. Overvejer at plante efter princippet 'More is more' og bare lave et blomsterflor af farver og farver og farver. Og blomstring over tid. Blomster der blomster i maj og blomster der blomstrer i juni og blomster der blomstrer i juli - og august, og september!

Skibsrederen mumler noget om et job, et andet sted i DK end hvor vi er nu. Jeg får forår i hoved og mave bare ved tanken!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar