Altså, sådan som forår virker og føles og tænkes og mærkes og duftes. I går eftermiddags ved 'Den Permanente' i Århus (for de som ikke kender Århus er Den permanente en strand lidt nord for byen) Vi hang ud der i går eftermiddags. Søens folk, Måsen og jeg selv. Måsen kravlede på steen og var omnipotent: 'Jeg er den bedste i verden til at kravle på sten', og med uden sans for farligheden eller temperaturen på det vand han var ved at falde i mange gange, balancerede han rundt med en selvtillid og en tillid til verden, der var urokkelig.
Jeg gik rundt om mig selv med nervøse trækninger og Søens Folk var så stolt.
Senere gik vi op i skoven og den lille dreng cyklede og styrtede og styrtede, med vilje, hele tiden! Hvorfor er et sundt barn = en beskidt flyverdragt?
En lille billedcollage vidner mere om sen-vinter end det tidlige forår vi oplevede. Det skinnede i øjnene, prikkede på kinderne og varmede på jakken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar