fredag den 12. august 2011

Bag om kulissen

Da Mai startede sin sommerroman 'Opgang med undergang' på sin blog tilbød jeg straks at speake den til podcast og heldigvis for både Mai og jeg blev det aktuelt. Ind imellem mit tilbud og den faktiske opgave kom der så lige en flytning og en ret kort deadline i vejen. Det betød at jeg ikke kunne afsætte 2-3 hele dage i et lydtæt studie et sted i Århus, som ellers havde været det mest optimale.
I stedet måtte jeg tage nogle timer derhjemme, når jeg havde tid og det passede. Da vores gamle hus på samme tid blev tommere og tommere og fik mere og mere rumklang, måtte jeg være lidt opfindsom. Det blev soveværelset. Vinduet blev isoleret med tøj, og der stod en del fyldte flyttekasser derinde. Udover det sad jeg i sengen med al vores sengetøj rullet sammen omkring mig og en stor folde-madras op foran mig. Alt samme noget der forhåbentlig har ædt så meget baggrundsstøj som muligt.
Et par enkelte aftener blev oplæsningen brugt som godnatlæsning for den 6-årige. Han mente det var en kedelig voksen-krimi, men det der med at skulle ligge muse-stille i de 1-3 minutter hvert afsnit tog, det synes han var spas. Og i læsepauserne spassede han helt ud, for at komme af den energi der åbenbart ophober sig i uanede mængder når man SKAL ligge helt stille.
Lige nu går det op for mig at jeg skulle have gemt nogle af de klip hvor det kikser. Noget af det lød vist ret sjovt.
Det var en fed opgave og jeg gør det gerne igen!


Har du endnu ikke hentet podcast eller e-bog, så skynd dig at gøre det lige her.

2 kommentarer:

  1. Ej hvor er det sjovt at se! Og jeg kan lige se Birk gå fra musestille og til speedy gonzales, når der blev trykket stop. Han må virkelig have syntes, det var en syret godnatlæsning. Vil du egentlig ikke gerne have selve podcastfilen tilsendt?

    SvarSlet
  2. Noget jeg elsker meget er fraklip, så jeg ville også ønske at du havde gemt nogle. Men det må du lige huske til næste gang ;-)

    SvarSlet