Samtaleblog

I dag skal vi samtale, ja vi skal. Jeg har deltaget i eller overhørt adskillige mærkelige samtaler i løbet af ugen, og det skal verden da ikke snydes for.

1. samtale vedrører nogle rækkehuse de er ved at bygge her på vores vej. Ydermure og indervægge er sat op, fliser er lagt og vinduer sat i.

Min nabo: Nååe, jeg kunne se I lige var på tur ovre i de nye huse
Mig: Ja, vi skulle jo lige se hvordan de kommer til at se ud indenvendig
Min nabo: Ja, de er ikke så store som vores
Mig: Jeg synes i sær at det rum der skal udgøre køkken, alrum og tv-stue er meget småt og meget kvadratisk
Min nabo: Nej, de er da med sådan en vinkelstue på
Mig: Nej, der var væg for og dør ind til, og tegnet op til skabsvæg, så mon ikke det er soveværelset
Min nabo: Nej, det er en vinkelstue
Mig: Hmm, det lignede ikke en vinkelstue. De sætter vel ikke en væg op med en dør i, der skal rives ned igen
Min nabo: Det gør de åbenbart, for der kommer en vinkelstue

Og her gav jeg så op. Jeg lover at hvis de banker en vinkelstue op af jorden from out of fucking no where, så kommer her en officiel undskyldning for at sige at jyden kan være noget påståelig.

Sceneskift til bilturen på vej til børnehave med den 6-årige.
Søn: Det højeste jeg har været oppe er til kl 24
Mor: Mmhhh
Søn: Det er det mor, det højeste er kl 24.
Mor: Ja, jeg tror faktisk du har været oppe til kl 1 en gang
Søn: Neeej mor, kl 1 er det længste jeg har været oppe. Kl. 24 er det højeste. 24 er højere end 1, mor

Og her gik jeg helt uvidende om at vi skelnede mellem længste og højeste, i hvert fald i dén sammehæng.

Sidste samtale var her til morgen og den var faktisk rigtig øv. På samme tid er den et rigtig godt udtryk for den måde den 6-åriges børnehave har fungeret det seneste år.
Scenen sat: 6-7 børn sidder og laver opgavehæfter, 3-4 børn hører højt musik og danser, en voksen rydder op. 6 af opgavebørnene sidder på stole, et barn sidder på bordet. Den 6-årige sætter sig ved bordet med sit opgavehæfte, og da jeg som arbejdsløs har god tid sætter jeg mig sammen med ham og ser hvad han har lavet og vi snakker om det.

Dreng 1: Jeg gider ikke mere
Drenge 1: Jeg gider ikke det her lort mere. Søren forstyrrer
Søren: Hold din kæft
Dreng 1: Du kan selv holde din kæft (og så slår han Søren)
Søren: Du kan ikke finde ud af en skid, du er pissedårlig
Alm opløsning, lidt slåssen og en vred pædagog med hævet stemme: Så er det nok. Vi pakker sammen og går udenfor.
De havde vel været i gang i 10 min. Og de siger de er skoleparate.
Jeg forstår så inderligt min 6-årige, når han siger han ikke vil i børnehave. Den onde mor sender ham så afsted alligevel, for der er også gode ting. Han har foreks. en bedste ven, som han leger med hver dag. Han har også en favoritvoksen, som er 20 år gammel og har bildt alle fodbolddrengene ind at han har spillet i Barcalona sammen med Messi. Årrh, hvor jeg elsker sådan en løgnhistorie der har helt sit eget liv og univers.

Ps. Søren hedder ikke Søren!

Nåja, og den vigtigste samtale af dem alle - Jobsamtalen i onsdag, som de har lovet at give en tilbagemelding på i dag eller mandag. Jeg vil så topgerne ha' det job! Sidder og stirrer på telefonen. Og jeg skal hilse og sige at det enorm dårlig planlægning at det er lige er i dag. For jeg er arrangør af fest i børnehaven i aften, og det betyder at der allerede har ringet 2 forældre her til morgen fra ukendte numre. Ååh, det bliver en lang dag.