Siden april sidste har jeg sagt mange 1000 gange til Skibsrederen at vi mangler nye havemøbler. Jeg var ligesom kommet ind i en cirkel, hvor logikken åbenbart var at hvis jeg siger det tilstrækkelig mange gange, så køber han nok nye havemøbler. Det burde næsten ikke være tilladt at være gift, hvis man kender sin partner så dårligt. Han er ikke manden der bare går ud og køber nye havemøbler. Så i dag gjorde jeg det selv, uden bitterhed vel og mærke. Blot stor undren over hvorfor jeg ikke har gjort det tidligere. Den nu 6-årige og jeg har skruet, samlet og gjort ved det meste af formiddagen og efter en tur på 'losseren' med pap og det gamle havebord høster jeg nu frugter. Aaaaaaaaah, det er sehr sehr schön.
Nu kunne nogen måske fristes til at tænke at det ser dejligt og solrigt ud. Det er det sådan set også, meeeeeeen - vi bor på en bakketop uden læ, så her blæser og blæser og blæser og - du er med? Selv skærmen på min bærbare står og vipper med indtil flere cm hver vej. Topstressende - jeg raser over det. Vi har vel 1-2 dage om ugen, hvor her blæser lidt mindre. Men grill, bål osv er helt udelukket - det er da røvsygt!
Billeder kan tit narre fjenden. Men tillykke med de nye møbler.
SvarSlet