søndag den 17. maj 2009

DSB Dagligstue.

Jeg rejser alt for meget med tog i mit arbejde, alt alt for meget. Faktisk så meget at jeg ikke rigtig gider privat, men i fredags blev jeg lidt nødt til det. Jeg skulle til København uden Søens Folk og Måsenbassenberg, så toget var billigste og nemmeste løsning. Iøvrigt forventede jeg en langtidsholdbar promille fredag aften, og sådan nogle er ikke altid gode at køre bil på allerede lørdag formiddag.
Forkælet som jeg er på jobbet rejser jeg altid på DSB 1', og da jeg ikke bryder mig om sådan at rejse dårligere end jeg plejer, rejser jeg også på DSB 1' hjem fra KBH lørdag formiddag - i naiv forvisning om at jeg får hele togvognen for mig selv. HAHA!

Jeg indtager ene vinduesplads rundt om et bord med plads til 4. Kort før afgang kommer et trindt ægtepar på ca. 50 år, der havde samme endestation som jeg. De pakker lige deres køleskab op på bordet - vupti, så var der flute, salat og k-salat überalles, og afkølet hvidvin i papbægre; Skål på en god rejse, lillemor! De ænsede ikke andre end dem selv, og talte og spiste som sad de derhjemme.

Et øjeblik efter træder en høj og slank, pæn mand ind og indtager sidste ledige plads rundt om bord til 4. Han ligner ved første øjekast en alm. pæn mand, der danser godt. Åbenbart har han danset hele natten og mistet sit dankort. Han starter i hvert fald med at ringe til PBS og spærre det og kommer med en lang historie om hans nat - Meget, meget mere end jeg havde lyst til at vide om 50 årig, tidligere pæn mand.
Det ender med at det trinde ægtepar flytter deres samtalekøkken over til 2 andre ledige sæder og tidligere pæn mand falder i søvn med maveskindet fremme og lynlåsen åben! Der var langt fra København til Skanderborg i lørdags.

Jeg forstår ikke altid andre mennesker opførsel i det offentlige rum. Og jeg synes mine grænser for hvad jeg behøver at se, vide og høre om andre blev overskredet mange gange. Jeg havde det som om jeg var en flue på væggen i deres dagligstue, og at de ville smække mig med en sammenrullet avis, hvis de opdagede hvad jeg vidste om dem. Men jeg var ikke i deres dagligstue, det var dem som var i et tog, og det var mig der burde have smækket dem med en sammerullet avis!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar