onsdag den 5. oktober 2011

Hvad er ligheden ml 7190 og 1670

Udover at 3 af tallene er ens? Ja, så er det lokalt begge steder, meget lokalt!

Så lokalt at man ikke kan bevæge sig udenfor sin dør uden at møde nogen man kender, man skal lægge 15 minutter ekstra oveni den tid man afsætter til at handle, fordi man skal nå at sniksnakke.
Der er altid folk man kender til div. arrangementer og det er dejligt for både børn og voksne, det styrker ens tilhørsforhold. Og der er mange arrangementer lokalt. Der er mange forskellige destinationer for aftencykelturen og på nogle af stederne kan man endda få både is og stopdans en lørdag aften.

I bund og grund er der nok flere forskelle end ligheder, men når det nu lige præcis er lighederne jeg elsker - så klager jeg ikke.

PS: Jobsøgning er en bitch, og da jeg virkelig trængte til resultater i går var jeg tvunget til at male vinduer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar