Ro

Er endnu engang lige nødt til at fortælle hvor svært tilfreds jeg er med vores beslutning om at rykke sydpå, til Legoland og omegn. Der er så mange ting at nyde og være glad for, så jeg næsten ikke kan nå det. Jeg synes det er fantastisk at cykle afsted med den 6-årige hver morgen, at han selv kan cykle hjem om eftermiddagen, at vi har gæster 2-3 gange om ugen - bare sådan uforpligtende besøg hvor folk lige dropper forbi, at jeg har også har lært nye mennesker at kende og ikke kun dem jeg kendte i forvejen, at der er nogen der har brug for os, at vi er til nytte, kan hjælpe nogen der også kan hjælpe os, vores have, æbletræerne, at jeg føler mig hjemme efter 3 år i ingenmandsland, at den 6-årige trives rigtig godt i forhold til at han lige er flyttet og mange andre dejligheder.

Jeg føler vi er flyttet direkte fra København og hertil. Århus er fortrængt! Ikke de søde mennesker vi nåede at møde der, men alt det andet. Vi er også så heldige at have haft besøg deroppe fra og endnu et besøg er planlagt. Det er fedt at få lov at holde fast i de gode ting og lade de dårlige fare.

Vi har fået mange flere tilbud i vores hverdag. Den 6-årige går i filmklub en gang om månenden, vi kan cykle rundt, han går til fodbold og spejder og alt er bare lige indenfor kort afstand. Vi havde de samme muligheder før, men de lå inde i Århus = starte bilen og køre afsted = ikke vores 'hood' = ikke møde nogen man kender und so weiter.
Til filmklub i søndags fulgte jeg den 6-årige ind i salen og 3 steder fra blev der råbt hans navn og han blive inviteret til en plads. Udenfor stod 2 af mine veninder, som jeg lige fik en kaffe med. Aaaah, det er sgu da hjem!
Jeg holder af det lokale - Vesterbro var også lokal, meget lokal. Jeg føler jeg får mere af Vesterbro her end i Århus.

Og så stopper vi violinerne og de lyserøde skyer.