Bare det var en Miele

Jeg har store udfordringer med at få min opvaskemængde til at passe med kapaciteten på min opvaskemaskine. Det er som om jeg er kommet ud af takt med opvasken. Konsekvensen af dette er at jeg altid har en lille rest opvask stående på køkkenbordet. Lige nu står der en gryde, 1 tallerken og 2 glas, som der lige nøjagtig ikke var plads til i maskinen. Jeg har aldrig haft sådan et problem før. Det har altid passet med at aftenmåltidet har kunnet fylde maskinen, vaske vaske op om natten og tømme tømme tømme om morgenen. Men på en eller anden måde er det lykkes for mig at komme ud af rutinen og det er svært at komme tilbage. Dagligt tager jeg beslutningen om:

1. Tage de rester der ikke er plads til i hånden, så der ligesom er ren r*v at trutte i om aftenen
2. Køre en halvtom vask om formiddagen

Jeg får det bare aldrig ført ud i livet fordi:

1. Jeg orker ikke at vaske op i hånden
2. Jeg bliver alligevel nærig over at køre en halv maskine

Det er saftsusemig store og svære beslutninger der skal føres ud i livet her på adressen.  Så svært at jeg faktisk burde poste en note på denne side her

I morgen får vi besøg og det glæder vi os meget meget til. Om det er glade børn, godt selskab, turen til Legoland, de gode ben i Saloonen, den store kolde fadøl eller rødvinen der skal slå os ud i sofaen i morgen aften vi glæder os mest til er svært at sige.
Jeg glæder mig over en lille 'joke' på Skibsrederen. Jeg har nemlig malet vinduer indenfor og han har nu været hjemme i 12 timer uden at bemærke det. Så jeg planlægger at lave en aftale med vores gæster, som aldrig har været her før, om at kommentere det som det første når de kommer ind: 'Jamen, I har det fået malet vinduerne. Det kan vi da se med det samme, selv om vi kun har set billeder af huset. Det ser helt vildt godt ud, hvem har I fået til at gøre det?'