Da jeg var barn gik jeg til spejder, FPF - hed det dengang. Jeg husker at jeg egentlig var ret glad for det uden jeg sådan kan huske i detaljer hvad vi lavede. I hvert fald noget med at samle aviser ind fra private, det gjorde vi ret meget.
Vi må også have cyklet en del, i hvert fald fik jeg på et tidspunkt et cykelmærke. Som FDF'er (som det hedder nu) kan man få alle mulige forskellige mærker, alt efter hvilke bedrifter man har udført. I hvert fald fik jeg et cykelmærke, som min mor skulle sy på min skjort. Og så vendte hun mærket forkert, så cyklen stod på hovedet. Jeg var så ked af det og ville bare gerne have at mærket skulle sidde rigtigt. Det var dog ikke noget min mor lod sig gå på af og min vittige far sagde at jeg bare skulle sige til de andre at cyklen var ved at blive repareret. Men da jeg var 8-10 år var det vigtigt at være som de andre og at tingene var rigtige.
Da min 6-årige startede til spejder for nogle uger siden lovede jeg mig selv at alle hans mærker skulle sidde rigtigt og syes pænt og ordentligt på. Jeg skulle i hvert fald ikke sjuske med det. Det har jeg heller ikke gjort. Tilgengæld har jeg smidt et mærke væk! Jeg store kvaj! Jeg fandt det dog, men det var panik på i adskillige minutter. Så mens jeg sidder og syer mærket på og brygger på et blogindlæg om mødre og spejdermærker - så syer jeg mærket på, på hovedet. For ind i pedersen da! Men, som den gode mor jeg nu engang har besluttet mig at være, sprætter jeg på og syer den på korrekt.
PS. Havde jeg husket at der var så skidemange mærker at sy på den skjorte hele tiden, havde jeg meldt ungen til gymnastik i stedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar