Og så alligevel vel lidt, men først tilsidst i indlægget.
Jeg voksede op midt på den jyske hede med langt til vand på begge sider, der var også langt til højere læreranstalter, tilgengæld var og er der stadig, en stor fabrik i byen. Fabrikken er omdrejningspunkt for rigtig mange ting i sovebyen midt på heden. Sådan et sted skal der noget spænding til, og når man har 1 gå-i-byen sted at vælge imellem, må man selv finde på noget. Det gjorde de unge mænd i rigelige mængder. Endda så meget at i hvert fald 4 af dem kørte sig selv ihjel på de lange og lige jyske veje. Fra jeg var 14 til jeg var 18 blev 4 af mine bekendte dræbt i trafikulykker, alle mere eller mindre selvforskyldt, men ingen uforskyldt.
En tirsdag kørte endnu en galt, han overlevede og har siddet i kørestol siden. 3 dage senere kørte en anden sig selv ihjel på samme strækning, endda indenfor de samme 100 m. Begge mænd og begge 18 år.
En af mine daværende kolleger sagde: 'Der var nogen der skulle bruge en ung mand et andet sted end her'. Jeg kunne og kan stadig ikke forholde mig til den måde at tænke på. For de som elsker og holder af, giver det ikke mening at der kan være mere brug for deres unge mand noget sted end netop lige præcis her.
Jeg tror de fleste jublede da lille Holger blev fundet i søndags og vi mødre har grædt de tårer der skal grædes ved tanken. I går fik det ikke samme lykkelige udgang for en lille dreng der døde i sin børnehave. Og jeg tænkte straks sætningen: 'Nogen skulle bruge en lille sød dreng et andet sted end her'. Men ved I hvad? Det giver fanme ikke nogen mening!
Jeg kysser og krammer min snart 6-årige i stumper og stykker i disse dage, Jeg har bestilt en stor ladvogn med vat til at pakke ham ind i, en snor på 25 meter til at binde ham i haven med og en GPS-sender han skal have på, hvis snoren skulle knække. Ingen huer og halstørklæder og kun flydende kost, så han ikke kvæles. Er der andet jeg kan og bør gøre?
PS: Inden man fik børn pippede de andre mødre da godt nok et eller om at man elsker sit barn højere end alt andet og man bekymrer sig altid, fra den dag man bliver mor. Men de havde satme ikke sagt at det var SÅ meget kærlighed og SÅ meget bekymring!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar