Den snart 6 årige og hans mor (that would be me) har ret så mange små ting sammen, vi altid gør på samme måde, flere af tingene har vi næsten altid gjort sådan.
Foreks. er det helt fast at han kommer i bad mellem aftensmad og putning. Når han kommer ud af badet bliver han helt pakket ind i et stort håndklæde og faderens morgenkåbe, og så ind under dynen - helst i vores seng og egentlig helst under to dyner. Han får varmen og vi får en altid en hyggesnak. Sådan har det været siden han var baby - altså der hyggesnakkede vi ikke så meget, det var mere noget dikkedik.
En anden ting er morgenmaden. Siden den snart 6 årige kunne spise andet end babs har han fået havregrød med smør og kokos. Han får det antal smørklatter der svarer til hans alder. Lige for tiden er det 5 stk. Jeg er lidt spændt på om han husker at det er aftalen, og derfor forlanger 6 smørklatter fremover.
Indtil for ca. et års tid siden kom han altid løbende imod mig, når jeg hentede ham i børnehaven. Han gjorde det fra da han kunne gå og indtil han var næsten 5 år. Så blev han for stor til det, mente han selv. Det sted han gik i vuggestue var et rigtig stort sted med store åbne lokaler, så det kunne blive til en rigtig lang løbetur og et stort spring op i armene på sin mor (that would be me) Engang imellem kan jeg se på ham, at han gerne vil gøre det - men han er for stor, mener han selv. Jeg mener ØV, for det var godt nok et dejligt ritual.
Grunden til at jeg kom til at tænke på vores små ritualer er at vi skal urimelig tidligt op i morgen, for en lørdag at være. Vi skal mødes med resten af fodboldholdet kl 7.40 og spille kampe kl 8.15 og det betyder at vi ikke kan stå op, tage dynerne med ned op sofaen og indtage et par timers tegnefilm, som vi ellers har gjort mange mange weekendmorgener de seneste 4 år, og det er satme hygge på morgenkvisten der vil noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar