Jeg har snart fødselsdag. Mine fødselsdagsgaver fra Skibsrederen giver ofte anledning til en sjov historie. Nogle af historierne er af den slags man griner af efter noget tid, og ikke nødvendigvis på dagen - eller samme uge.
For et par dage siden spurgte selvsamme Skibsreder om sådan en dock/ladestation til min iPhone, som så kan kobles til vores højtalere og spille musik og podcasts fra telefonen var noget jeg ønskede mig. Det var satme smart, tænkte jeg. Jeg henter tit podcasts fra de radioprogrammer jeg ikke kan høre i dagtimerne og det ville da være topdollar at kunne høre det i gode højtalere. Da han så kommer hjem fra job i dag, har jeg haft et par dage til at overveje om det er en gave der er værd at ofre et gaveønske på.
Derfor spørger jeg ham: Øøh, den der iPhone-ting, lader den også telefonen, mens den er sat i?
Så flipper han helt ud: Jamen, men forhelvede da, siger han (Han mener det ikke slemt altså, bare rolig) Og så går han tilbage i bilen og henter en pose. 'Så er du fanme selv ude om at du får din fødselsdagsgave en uge før tid, når du plager sådan'. Jeg var færdig af grin over ham. Er det ikke fantastisk? Han er som en 5-årig, der bare ikke kan rumme en hemmelighed. Manden er ude af stand til at lyve eller bare fortie sandheden - også selv om det er en fødselsdagsgave. Som straf for at plage (wtf???) får jeg kun blomster på min fødselsdag, hvis han kan finde nogle der er visne, siger han.
Jeg synes bare det er endnu en fantastisk fødselsdagsgavehistorie til samlingen.
Btw, docken er lækker, lækker! Pæn, diskret, afspiller god lyd og ja, den lader telefonen i mens.
Sådan ser den ud, miseren:
Hahhaa, tak for et dejligt grin :)
SvarSletHa ha! Han er sjåv :)
SvarSlet