Kører påsken ind med rødvin og godt selskab

Vi er stukket af til 'farfar og farmor land' og det er sådan et dejligt sted. Maden er fantastisk, det samme er selskabet og rødvinen.
Det er 4 måneder siden vi har været her sidst, fordi vi er flyttet (alt for) langt væk. Det er også 4 måneder siden vi sidst har set dem. Når der går så lang tid kan man jeg godt bilde mig selv ind at det er ok at det er sådan. Jeg mener, så vigtige er de da heller ikke og vi går nok ikke rigtig glip af noget alligevel.
Heldigvis har jeg en nu 6-årig der de seneste 2 måneder har fortalt mig at han savner. Han har stadig ikke det filter, der lægger låg på de følelser man af den ene eller den anden grund ikke ønsker at forholde sig til eller konfrontere sig med. Han har savnet! Jeg ved nu at jeg har det samme. Det er fantastisk at være tilbage og vi går glip af en masse. Foreks. har huset været fyldt med fastre, onkler, fætre og kusiner. Vi er total 'wolla-min fætter' på det område og vi elsker det. Der har været fodbold, knæ fyldt med græs, hår fyldt med græs, negle fyldt med jord, læber fyldt med grin og smil, en himmel fyldt med sol og glas fyldt med rødvin.
Begynder I at fornemme et tilbagevendende tema der indeholder ca 11%?
I Skibsrederens arbejdsliv sker der måske snart ting og sager, måske. Og hvis det måske sker, så er det måske sådan at vi kan flytte tilbage, altså bare måske. Det kræver mange tanker og overvejelser. Jeg kan mærke at det der fylder er de bekymrede tanker og jeg tvivler meget på hvad der er det rigtige. For et halvt år siden, var jeg rykket tilbage til start uden at være bekymret. De bekymrede tanker slører mit oprigtige ønske, tror jeg - for jeg ved det ikke. Hvad jeg ved er at jeg, efter ca. 3 glas rødvin, ikke er et sekund i tvivl om hvad der er det rigtige. Spørgsmålet er om jeg kan regne med den følelse jeg har, når bekymringerne er skyllet væk?
På mandag er der åbent hus i et sommerhus som vi er lune på. Vi tager ud og ser det.