er jeg så priviligeret at have fået lov til at beholde mit job. Det er jeg meget taknemmelig for og vil straks kvittere med rent faktisk at passe selvsamme job.
Skal hilse fra mavefornemmelsen og sige at det ikke er behageligt at sidde i 2 timer og vente på om man er den næste.
Hvad der føltes som et rent slagtehus var opsigelsen af 3 kolleger ud af 35.
Udover at jeg naturligvis er rigtig glad for at det ikke blev mig, så undrer det mig også en lille smule. Især fordi jeg havde følgende tankerække i kantinen i dag, da jeg betaler 14 kr for min mad med en 20'er:
.oO Cool, det bliver lige 7 kr, og jeg giver en 10'er, så er der 3 kroner tilbage, som en dåsesodavand nede på kontoret koster'
Først da jeg står og skal betale for sodavanden, går det op for mig at jeg betalte 14 kr og ikke 7 kr, og at jeg betalte med en 20'er og ikke en 10'er. Og af selvsamme grunde har jeg ikke 3 kr i et lige beløb i min pung.
Aner ikke om jeg skal kontakte min gamle regnelærer eller demensforeningen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar